S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 4 0 ] A s t r i d N o n b o A n d e r s e n først, når jeg vender blikket mod f.eks. USA eller Kina, at jeg føler mig som europæer. Men her mudres billedet igen, fordi der ikke i EU er en intern konsensus om, hvordan denne anden part skal betragtes. Og med afsæt i den førnævnte EVS-optik bliver det ikke meget lettere, for det er de samme briller jeg tager på, når jeg møder mennesker fra Asien, Afrika og Amerika. Min åbenhed, tolerance, fleksibilitet og solidaritet er ikke forbeholdt europæere. 3. forsøg - Europa som realitet Redon, Frankrig, juni 2003: ”Jeg hedder Jugoslav, hvor tror du jeg kommer fra?” Svaret er så indlysende, at det må være et trick, så jeg prøver med Rumænien. Men det er ikke et trick, Jugo er fra Kroatien og hans navn vidner om hans skæbne. Jugo er ligeså gammel som mig, men hvor min barndom var tryg og forstadsagtig, var Jugos præget af borgerkrig i det land, som hans forældre i stolthed havde opkaldt ham efter. Når jeg spørger ham, hvordan det var at leve midt i det krigshelvede, trækker han bare på skuldrene. Ingen fra hans familie døde, og man vænner sig til, at der kører tanks i gaderne, som han siger. Siden mit ophold i Frankrig har jeg rejst Europa tyndt. Det er umuligt på disse rejser ikke at lægge mærke til, hvor broget og mangeartet Europa er. Og når man tager med i overvejelsen, hvor vidt forskellige livsomstændigheder, vi europæere kommer fra, kan det nogle gange være svært at få øje på fællestræk. Men af historiske grunde er Europa i form af EU blevet en realitet for alle europæere både i og uden for selve EU. Man kan nogle gange have mere til fælles med en jævnaldrende kinesisk studerende fra en storby end med en landarbejder i Portugal (eller Vestjylland) – men det europæiske fællesskab og overnationale samarbejde er en realitet både for den portugisiske landarbejder og for mig. I forskellig grad bliver vi begge mindet om det med jævne mellemrum. Det i sig selv knytter os sammen på tværs af sprog, kultur, historie, personlig baggrund og mangel på fælles medier. Fællesskabet er altså ikke bygget på nogle af de komponenter, der udgør rygraden i det nationale fællesskab. Men måske skal min europæiske identitet netop findes i denne realitet. Svar på spørgsmålet Bratislava, Slovakiet, maj 2005: Siden jeg sidst var til et møde indkaldt af Kommissionen, er meget ændret, for på dette møde er også deltagere fra Polen, Estland, Litauen, Slovakiet, Tjekkiet og Slovenien. På Kommissionens intereuropæiske ungdomsmøder bliver alle opfordret til at medbringe specialiteter, fotos og andre effekter fra deres hjemlande. Alle taler forskellige sprog, og alle gør noget ud af at være repræsentative for deres land og ikke bare sig selv. I disse stereotype spil, som ofte foregår, uden at man gør sig bevidst om dem, bliver nordeuropæerne ofte tildelt rollen som punktlige, ordentlige, men også kolde og tilknappede, mens sydeuropæerne spiller rollen som lidenskabelige og livsglade. Men denne gang er det umuligt at orientere sig efter den vante Nord-Syd akse, for nu er der også en Øst–Vest akse, en SV-NØ og en NV-SØ akse, og nogle der befinder sig midt i det hele. Stereotyperne bliver pludselig sværere at opretholde (til stor lettelse for os nordeuropæere, der er lidt trætte af at blive kaldt kolde og kedelige). De vignetter, jeg har hæftet på underkapitlerne, er ikke anderledes end erfaringer, tusindvis af andre mennesker har gjort sig i mødet med de andre europæere. De
K a n m a n s k a b e e n e u r o p æ i s k i d e n t i t e t ? fungerer for mig som en slags illustration af Europa. De er eksempler på en aktualisering af ideen om det europæiske fællesskab, afprøvet i praksis og udsat for virkelighedens lakmusprøve. De er episoder i en identitetsdannelsesproces delvist sat i gang på Kommissionens initiativ. Men de er ukontrollable – at lade europæerne mødes er ikke en sikker vej til integration, som nemt kan udnyttes, for der er ikke nogen sikker konklusion på sådanne møder. Jeg bliver ikke nødvendigvis europæer af at møde andre europæere. Selv efter 6 års indarbejdning af Europa som en del af min hverdag, er det at skulle definere min europæiske identitet som at fange en fisk med de bare næver. Man kan derfor ikke skabe en europæisk identitet alene gennem et program som EVS, i hvert fald ikke, hvis man derved mener en identitet med nationalstatskarakter. Men set i lyset af det europæiske samarbejdes karakter er det måske heller ikke så mærkeligt. EU er ikke grundlæggende skabt mod en ydre fjende og bærer derfor ikke de samme træk, som kendetegner nationalstaten. Udgangspunktet for det europæiske samarbejde er den indre dæmon – det er netop nationalstaten, der kammer over og bliver nationalistisk og krigerisk. Og det er stadig den vej, man har blikket vendt i forsøget på at skabe det, man kunne kalde en europæisk identitet. Her er det vigtigste ikke at identificere sig med alle andre europæere i et imaginært fællesskab, men at anerkende hinanden og solidarisere på trods af alle forskellene. Måske er det derfor, at ordet European awareness er centralt for EVS frem for European identity. Hvis dette er grundsubstansen i den cirkel, der udgør min europæiske identitet, består den af en erfaring med at møde andre kulturer, sprog etc. og en træning i at overvinde disse skel – en erfaring der i sin essens ikke er specifikt rettet mod Europa, men kan anvendes langt uden for Europas grænser. Men allermest består den i European awareness. Snarere end at være en fasttømret identitet, er den en bevidsthed om, at Europa er der. Og dette må så blive svaret på spørgsmålet: Kan man skabe en europæisk identitet? – måske ikke, men man kan vække en europæisk bevidsthed. Litteratur http://europa.eu.int/comm/youth/program/guide/ objectives_en.html Brubaker, Rogers (1992): Citizenship and Nationhood in France and Germany, Harvard University Press, England Delanty, G. (2000): Citizenship in a Global Age: Society, culture, politics, Buckingham Open University Press Jamieson, Lynn: Theorizing Identity, Nationality and Citizenship: Implications for European Citizenship Identity, Part 1: State of the Art Report, www. sociology.ed.ac.uk/youth/docs/State_of_the_ Art.pdf Kaelble, Hartmut (2001): Europäer über Europa, Campus Verlag, Frankfurt/New York Kershen, Anne J. (ed) (1998): A Question of Identity¸ Ashgate, Aldershot/Brookfield USA s i d e [ 4 1 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4: Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6: fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8: mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10: U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12: udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14: Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16: forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18: europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20: spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22: Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28: Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30: I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32: hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34: lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36: Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 39: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 43 and 44: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48: C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50: of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54: K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56: Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58: kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60: Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62: Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64: har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78: S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92:
profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94:
Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96:
B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98:
N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108:
Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110:
neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112:
Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114:
hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116:
og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118:
ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120:
heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122:
meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124:
Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126:
er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128:
Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130:
overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132:
selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134:
Livs-form _________________________
Page 135 and 136:
Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138:
Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140:
Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?