S E M I KO L O N - EgernInc

s i d e [ 9 8 ]
B e n t S ø r e n s e n & T o r k i l d T h e l l e f s e n
Medisense
Primesense Altersense
medisense (cf. CP, 7.551). Medisense angår
mediering, og hvor der er mediering kan
der være tegn-dannelse, semeiosis (cf. e.g.
CP, 5.104). Sammenhængende hermed er
det, som Peirce gjorde opmærksom på i sin
anden og yderst vigtige “kognitions-artikel”
’Some Consequences of Four Incapacities’
(1868), korrekt at sige:
“...that signs denote what they do on the
three principles of resemblance, contiguity,
and causality. There can be no question that
anything is a sign of whatever is associated
with it ...nor can there be any doubt that any
sign recalls the thing signified. So, then, the
association of ideas consists in this, that a
judgment occassions another judgment, of
which it is the sign.” (CP, 5.307)
Idet noget associeres med noget andet, er
førstnævnte et tegn, som repræsenterer
andennævnte, mens andennævnte er et
objekt, som gøres til genstand for
repræsentation af førstnævnte under
henvisning til en interpretant, som
repræsenterer repræsentamen-objektrelationen
- og dermed fuldkommengøres
den genuint triadiske tegn-proces (cf. CP,
2.274). Associeres noget med noget andet
i kraft af similaritet, står vi over for et tegn
af typen hypoikon. Peirce henregnede, i sin,
som han skrev i ’Syllabus of Certain Topics
of Logic’, “most fundamental division [of
signs]” (CP, 2.275), den såkaldte anden
trikotomi, forestillingsbilledet, diagrammet
og - hvad der er af særlig vigtighed for os
- metaforen, til denne type. Han definerede
de tre hypoikoner på følgende måde:
“Those which partake the simple qualities...
are images; those which represent the
relations, mainly dyadic, or so regarded, of
the parts of one thing by analogous relations
in their own parts, are diagrams; those which
represent the representative character
of a representamen, by representing a
parallelism in something else, are metaphors.”
(CP, 2.277)
Med de tre hypoikoner har vi at gøre med tre
former for association i kraft af similaritet:
for det første: I billedet associeres et tegn og
et objekt, idet førstnævnte repræsenterer de
af sidstnævntes kvaliteter, der er fælles. For
det andet: Når et tegn og et objekt associeres,
idet førstnævnte analogt repræsenterer dele
af relationer ved sidstnævnte, er der tale om
et diagram. Mens, endelig, for det tredje:
Metaforen kommer i stand såfremt et tegn
og et objekt associeres, idet førstnævnte
repræsenterer en repræsentativ karakter
ved sidstnævnte i kraft af en parallelitet
herimellem. Når noget associeres med
noget andet i kraft af similaritet, er det
så associationen, som afstedkommer
similariteten, eller er det similariteten, som
afstedkommer associationen? I sin ’Grand
Logic’ (c. 1893) gjorde Peirce sig til talsmand
for dette grundsynspunkt:
“Now two ideas are compared only in the
idea of a class, lot, or set to which they
belong; and they act alike only in so far as
they have one and the same relation to that