S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
oo g a n mm e l d ee l ss ee r<br />
s i d e [ 1 1 6 ]<br />
ambitioner og spenglerske og nietzschianske<br />
civilisationskritik er det svært at finde<br />
den lødige historiker. Til gengæld er det<br />
underholdende at læse krigserklæringerne<br />
mod vor tids tomme menneskes jagt<br />
efter ussel mammon og åndsforladt<br />
underholdning. Det er interessant at se,<br />
hvordan civilisationskritikken bliver mere<br />
og mere skinger, jo bedre vi får det i det<br />
europæiske smørhul. Hvis Adorno &<br />
Horkheimer var langt ude i 1940’erne, så er<br />
Tandrup vist ude helt i hampen her i det<br />
nye årtusinde. Men underholdende er det.<br />
Blandt de mange mere lødige<br />
bidrag er Jens Aarup Rasmussens analyse<br />
af Jorns Brev til min søn, ’Kan hjertet blive<br />
gult med en grå fornuft?’. Rasmussen<br />
tolker Jorns gennembrudsmaleri fra 1957<br />
ind i en biografisk kontekst. Maleriet<br />
beskriver, ifølge Rasmussen, Jorns kaotiske<br />
kærlighedsliv og den manglende forbindelse<br />
til sine børn. Samtidig vises det, at maleriet<br />
også udstiller Jorns balancegang mellem<br />
modernismens l’art pour l’art og kunstens<br />
samfundsforandrende rolle. Rasmussen<br />
hævder i tråd med Tandrup, at en forståelse<br />
af et maleri som Jorns kræver eksistentiel<br />
indlevelse: ”For objektivt at gribe de centrale<br />
tematikker i et kunstværk er det nødvendigt<br />
i fortolkningen af værket at inddrage sit<br />
eget subjekt. Ellers kan man hverken leve<br />
med i eller forstå kunstnerens motiver bag<br />
selve skabelsen af værket.”. Rasmussens<br />
indlevelse i Jorns maleri viser relevansen af<br />
denne eksistentielle og biografiske tilgang.<br />
Et rigtigt festligt indslag i festskriftet<br />
er kollegaen Niels Kayser Nielsens artikel<br />
om Tandrup, ’Refleksiv folkelighed, eller<br />
om at være hegelianer fra Horsens’. I sin<br />
kærlige beskrivelse af Tandrup udmaler<br />
han hans ståsted: ”I lige dele afstandtagen<br />
fra elitisme og populisme, fra de radikales<br />
åndshovmod og Dansk Folkepartis leflen<br />
for afstumpetheden er det tøvende ja til<br />
folkeligheden ikke det værste, man har at<br />
byde på i universitetsverdenen.”. I denne<br />
position mellem elite og folk forsøger<br />
Tandrup at forene fornuft og følelse ved<br />
at slå på tromme for en kunst for livet.<br />
Kayser afslutter sin artikel med disse<br />
afvæbnende ord om Tandrups højspændte<br />
civilisationskritik: ”[vi hører] ham kæfte op<br />
om nihilisme og om at sidde i lort til livet og<br />
alligevel have det helt godt”.<br />
- Hans Henrik Hjermitslev<br />
Gud til debat<br />
I de seneste år har Gud og religion igen fundet<br />
vej ind i den offentlige debat. Nogle taler i disse<br />
år ligefrem om ’religionens genkomst’. Meningerne<br />
om denne genkomst er mange, positive som negative.<br />
Nogle så helst, at Gud forblev død, mens andre gør,<br />
hvad de kan for at genoplive ham, efter både Kant,<br />
oplysningen, Nietzsche og Grosbøll.<br />
_________________________________<br />
Michael Jarlner & Anders Jerichow: Grænser<br />
for Gud – giv det verdslige samfund en chance,<br />
Gyldendal 2005, 184 sider, 168 kr.<br />
_________________________________<br />
Henrik Brandt-Pedersen og Hans Hauge<br />
(red.): Gud efter Grosbøll – religion og samfund,<br />
Anis 2005, 184 sider, 218 kr.<br />
_________________________________<br />
I Grænser for Gud argumenteres om ikke<br />
for Guds død, så for at spærre ham og alle<br />
religiøse mennesker inde i et lille, trangt<br />
og meget privat rum, hvor han og hans<br />
tilhængere kun kan komme til orde under<br />
streng kontrol. En sådan indespærring vil