S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 2 8 ] teorier, men når eleven skal bringes fra det kompetente niveau til selvstændigt og engageret anvendelse af teori til i forhold til virkeligt forekommende problemstillinger, kommer internettet til kort, fordi der ikke i en medieret undervisningssammenhæng opstår den usikkerhed, som giver koblingen mellem teori, handling og problemløsning mening for den enkelte. Dreyfus argumenterer også for et væsentligt caveat ved den populære vision om, at internettet vil demokratisere masseundervisningen. Dreyfus’ forbehold går på, at den læring, som tilegnes er yderst selektiv, idet det fysiske samvær studerende og lærere imellem medvirker til en almendannelse af den studerende, som er et lige så væsentligt formål med uddannelse, som tilegnelse af faktuel viden og kendskab til basal teori. Almendannelsen antages nemlig at være forudsætningen for at kunne kontekstualisere viden og dermed anvende teori i praksis. Selv hvis al undervisningsmateriale gøres frit tilgængelige, ville denne almene dannelse ikke være tilgængelig for alle. Tredje og næstsidste kapitel handler om, hvordan vores virkelighedsopfattelse påvirkes, når vi oplever via internettet. Kapitlet er derfor på mange måder en fortsættelse af diskussionen om kunstig intelligens. Når vi oplever via internettet, er det altid gennem programmer, og i kraft af at vores intelligens altid standardiseres igennem anvendelsen af et program, er den mængde information, der gøres tilgængelig for os vilkårligt begrænset både, hvad angår gestik og talelejet hos samtalepartner. Ligeledes unddrages vi muligheden for selv at rangordne betydningen af forskellige hjemmesider efter subjektivt definerede relevanskriterier, når vi anvender søgemaskiner, der opstiller hjemmesider efter antal besøgende og antal referencer fra andre sider, I det sidste kapitel bindes den adskillelse af bevidsthed og legeme, som sker, når vi anvender internettet, op på Søren Kierkegaards eksistentialisme. Det var Kierkegaards hypotese, at mennesker i hans tid blev tiltrukket af dagspressen, fordi den gav dem mulighed for at ytre sig uden at skulle følge op med handling, hvorfor individet ikke løb nogen risiko ved at ytre sig. På den måde bibeholdt individet et billede af sig selv som usårlig, men var sig samtidig bevidst om, at alle andre individer havde det samme selvbillede. Det konstante fluks mellem usårlige identiteter medførte en permanent decentrering af individet. Kierkegaard definerede et sådan individs eksistens som værende i et æstetisk stadium, og sammenlignede denne eksistens med et skuespil. Dreyfus argumenterer for, at den flygtighed og manglende vilje til at vise sårbarhed, som Kierkegaard observerede i sin samtid, er blevet absolut i nutiden, idet mulighederne for at ytre sig er eksploderet med internettets udbredelse. Flygtigheden der opstår, når man ikke fysisk er til stede, umuliggør, som Maurice Merleau-Ponty har argumenteret for, meningsskabelse og gør, at mennesker, der lever på nettet befinder sig på et permanent æstetisk stadium præget af ligegyldighed. Den overordnede konklusion er, at internettet udvider mulighedsrummet for handling, men at internettet kun udgør et supplement til den læring og identitetsskabelse, der skabes ved interkorporalitet. Med forfatterens egne ord forudsætter teletilstedeværelse tilstedeværelse. Især i forhold til læring er bogen
overbevisende, da den er rigt krydret med cases og refleksioner fra Dreyfus’ egen undervisningspraksis på Berkeley. Ud over de elegante diskussioner af Merleau-Ponty, Kierkegaard og René Descartes, hviler en del af bogens argumentation på citater fra internetbrugere. Bl.a. konkretiseres modstillingen mellem Platon og Friedrich Nietzsche allerede i bogens indledning med et citat fra webcommunity’et extropianisterne, der fejlagtigt legitimerer deres ønske om at leve ”by the net” med Nietzsche. Denne originale kobling af forestillinger og oplevelser fra internetbrugerne med filosofi, gør bogen både vedkommende og underholdende, for selv om bogen blev udgivet så sent som i 2001 i U.S.A, forekommer flere af de meningstilkendegivelser, der citeres allerede stærkt forældede – noget Dreyfus med en vis ironisk distance foregriber allerede i indledningen. De mange eksempler, anekdotiske pointer og den enkle komposition af bogens indhold understreger dens populærvidenskabelige status. Til forskel fra megen anden populærvidenskab ses dette også fra bogens format: Den overholder nemlig lige nøjagtig lommebogsformatet 12 x 17 cm. - Signe Kjær Jørgensen w w w . s e m i k o l o n . a u . d k Bodytalk Med Jesper Hoffmeyers afhandling (og livsprojekt) om biosemiotik får vi endelig en grundig og nærmest autoritativ bog om området. Hoffmeyer præsenterer sit omfattende begrebsapparat, og påbegynder et forfriskende opgør med biologiens dogmer og særligt evolutionsbiologiens tendens til at ignorere organismens semiotiske liv, til fordel for et enøjet blik på generne. Hoffmeyers biosemiotik giver en lang række nye indsigter, men man kan diskutere om paradigmet simpelthen strækkes for langt. _________________________________ Jesper Hoffmeyer: Biosemiotik – en afhandling om livets tegn og tegnenes liv, Forlaget Ries, 2005, 463 sider, 378 kr. _________________________________ Vi elsker den digitale revolution. Vi er dybt fascinerede af, at information kan laves til binære koder og sendes igennem systemet i helt ubeskadigede pakker af information. Lige til at pakke ud igen og med stor nøjagtighed kopiere. Jeg har personligt altid synes, at det var langt sværere at forstå det analoge. Hvordan i alverden kan et helt symfoniorkesters musik ende som furer i en lakplade?! Hvordan dælen lader det sig gøre, at optage en videofilm på et stykke magnetbånd? Og jeg har heller aldrig helt fattet, hvordan verden præcist kan indfanges på et fotografi. På en eller anden måde virker den digitale verden langt mere forståelig. Der er noget befriende magisk og letfatteligt ved at omdanne verden til binære par. Det er noget man kan lade dumme computere om at finde ud af. De skal blot have den nødvendige regnekapacitet, og så er mit fine feriebillede reduceret til 112 Kb. Nålen i min pladespiller er straks foruroligende mere intelligent. Den gør noget nærmest menneskeligt. s i d e [ 1 2 9 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4:
Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6:
fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8:
mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10:
U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12:
udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14:
Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16:
forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18:
europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20:
spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22:
Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28:
Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30:
I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32:
hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34:
lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36:
Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38:
K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48:
C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50:
of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52:
daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54:
K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56:
Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58:
kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60:
Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62:
Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64:
har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66:
EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68:
folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70:
sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72:
Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74:
A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76:
A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78: S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 105 and 106: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108: Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110: neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112: Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114: hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116: og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118: ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120: heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122: meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124: Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126: er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127: Filosofi og internettet ___________
Page 131 and 132: selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134: Livs-form _________________________
Page 135 and 136: Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138: Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140: Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?