Download som PDF - Institut for Menneskerettigheder

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
108
I anbringelsessager er der sjældent tvivl om, at indgrebet har hjemmel i en
national lov, og at det er sket til varetagelse af lovlige hensyn, nemlig typisk
hensyn til at beskytte “sundheden eller sædeligheden” eller for at beskytte
“andres rettigheder og friheder”. Spørgsmålet om anbringelsens lovlighed
må derfor oftest afgøres på grundlag af en proportionalitetsvurdering af
indgrebet. Der stilles dog visse kvalitative krav til hjemlen bl.a. skal loven
skal være tilstrækkeligt præcis, og der skal være et mål af beskyttelse mod
vilkårlig magtudøvelse og hvis loven tildeler myndighederne et skøn, skal
dette skøns rækkevidde og den måde, det skal udøves på, være angivet med
tilstrækkelig klarhed til at kunne yde sådan beskyttelse.
Det må endvidere forventes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
der jævnligt inddrager Børnekonventionen i sin vurdering af sager,
der er rejst efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vil undersøge,
om Børnekonventions artikel 20 er overholdt ved længerevarende
anbringelser af børn, der er anbragt i kulturelle miljøer, der adskiller sig fra
deres oprindelige, således at der ved overvejelse af blandt andet anbringelse
tages hensyn til ønskeligheden af sammenhæng i et barns opvækst
og til barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund.
Reference:
Instituttets notat om visse menneskeretlige problemstillinger i forbindelse med permanente
anbringelser af børn uden hjemme af 17. maj 2005, udarbejdet af Marianne Nørregaard.
Integrationsministeriets notat om Institut for Menneskerettigheders Udredning
nr. 1, 2004, Ægtefællesammenføring i Danmark
Integrationsministeriet gennemgår og kommenterer de punkter, hvor der
efter Instituttets for Menneskerettigheders (IMR) opfattelse i Udredningen
er tale om krænkelser af Danmarks internationale forpligtelser. I kort form
kan ministeriets væsentligste konklusioner i notatet sammenfattes således:
1) EMRK Artikel 8 indebærer ikke en generel og ubetinget ret til familiesammenføring,
men efter praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(EMD) kan familiesammenføring i særlige tilfælde ikke nægtes.
2) Integrationsministeriet mener ikke, at udlændingelovens betingelser for
ægtefællesammenføring udgør uproportionale begrænsninger i retten til
familieliv. Det gælder bl.a. med hensyn til 24-års-reglen sammenholdt med
tilknytningskravet, samt administrationen af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse.