Download som PDF - Institut for Menneskerettigheder

I februar 1996 og februar 1997 importerede klager (X) henholdsvis 70 og 301
zobelavlsdyr på baggrund af importtilladelser fra Veterinærdirektoratet.
Ved brev af 13. marts 2000 tilkendegav Fødevareministeriet, at opdræt af
zobler krævede tilladelse efter lov nr. 401 af 10. juni 1997.
Ved afgørelse af 19. juni 2002 påbød ministeriet X at undlade væsentlige
udvidelser af sin zobelbestand og salg af avlsdyr i Danmark.
Januar 2004 søgte X statsamtet om fri proces til en retssag mod Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for en erstatningssum på 23.750 000 kr.
Statsamtet afslog ansøgningen i medfør af Retsplejelovens (RPL) § 330, stk.
1, fordi kravet i sagen havde forbindelse med X’s erhverv, idet sagen vedrørte
X’s tilladelse i henhold til lovgivningen, og de særlige betingelser efter
praksis, herunder af der er tale om en personligt drevet virksomhed, og
sagen er udsædvanlig i forhold til virksomhedens normale drift, og at
ansøgeren har et afgørende behov for fri proces, for at give fri proces i erhvervsmæssige
sager var ikke opfyldt. I klagen til Civilretsdirektoratet bemærkede
X bl.a. at, det stred ”imod almindelige menneskeretlige grundsætninger,
om en stat lovligt skulle kunne meddele en konkret tilladelse,
som alene gælder en enkelt borger for derefter med lovgivning at ramme
denne ene borger, som staten med helt eksorbitant store retsafgifter faktisk
forhindrer i at få prøvet problemstillingen ved landets domstole.”. Den 8.
marts 2004 stadfæstede Civilretsdirektoratet statsamtets afgørelse med
henvisning til Retsplejelovens (RPL) § 330, stk. 1 og § 331 og bemærkede,
at direktoratet ikke fandt, at det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 6, at en afgørelse om fri proces beror
på en konkret og samlet vurdering af sagens oplysninger og karakter.
I klagen til ombudsmanden anførte X, at X’s forretning med opdræt og salg
af avlsdyr var fuldstændig ødelagt, og at der var tale om en ekspropriation
af X’s forretning, idet lovreguleringen alene ramte X. Efter henvendelse fra
ombudsmanden oplyste Civilretsdirektoratet, at de ikke fandt at der forelå
en ekspropriation som følge af lov. nr. 401 10. juni 1997 og afgørelsen af 19.
juni 2002, idet loven gælder generelt og er begrundet i almene hensyn, og
X fortsat kunne opretholde en produktion som før, dog uden salg af avlsdyr
i Danmark.
Uddrag af Ombudsmandens udtalelse:
Efter fast praksis udviser myndighederne tilbageholdenhed med at meddele
fri proces i sager vedrørende erhvervsmæssige forhold. Baggrunden
herfor er navnlig, at der kun sjældent gør sig særlige sociale hensyn gældende
i disse sager, og at procesomkostninger i et vist omfang må betragtes
som sædvanlige omkostninger for en erhvervsvirksomhed. Vedrører sagen
dog selve grundlaget for virksomheden, bør der efter praksis udvises
Retten til retfærdig rettergang
67