Download som PDF - Institut for Menneskerettigheder

Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse
200
sigt forbud mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser, som
også gælder uden for arbejdsmarkedet. Tilgængelighed til byggeri og anlæg
er en forudsætning for, at personer med funktionsnedsættelser kan
nyde lige muligheder for deltagelse i samfundslivet. Instituttet anbefaler
derfor, at der vedtages en lovfæstet ret til handicaptilgængelighed til alle
offentligt tilgængelige bygninger og anlæg. Udredningen konkluderer
endvidere, at den nugældende hjemmel i servicelovens § 92 til opførelse af
boliger til personer med funktionsnedsættelser af ringere standard og uden
lejerrettigheder for beboerne, krænker forbudet mod diskrimination i
EMRK art. 14 sammenholdt med art. 8 og FN’s Konvention om Borgerlige
og Politiske Rettigheder art. 26. Endelig anbefales tiltag til fremme af lige
muligheder for personer med funktionsnedsættelser på en række forskellige
områder, herunder f.eks. uddannelsesområdet.
Udredning om brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et
menneskeretligt perspektiv
Institut for Menneskerettigheder udgiver januar 2006 denne udredning udfærdiget
efter aftale med Rådet for Socialt Udsatte.
Formålet med udredningen har været at se på straffelovens regler om
særforanstaltninger over for psykisk syge efter lovændringen i 2000 og den
faktiske anvendelse heraf, set i lyset af de internationale menneskeretlige
standarder med henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere justeringer
af reglerne. Herudover er der set på reglerne om særforanstaltninger
over for psykisk syge efter den grønlandske kriminallov og anvendelse
heraf, i lyset af internationale menneskeretlige standarder.
Instituttet konkluderer bl.a. i udredningen, at der foreligger forskelsbehandling,
når en psykisk syg idømmes en retsfølge i form af særforanstaltning
eventuelt ved indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, og en ikke-psykisk
syg idømmes en straf for samme kriminalitet. Instituttet finder, at
særforanstaltninger ikke er proportionale i sager om mild kriminalitet,
hvor retten ville idømme bøde, såfremt den pågældende ikke var psykisk
syg. Anvendelse af særforanstaltninger i disse sager er således i strid med
det menneskeretlige diskriminationsforbud indeholdt i bl.a. EMRK art. 14
og FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder art. 26. Anvendelsen
af særforanstaltninger over for psykisk syge i de sager, hvor retten
finder, at der ikke kan idømmes bøde, dvs. i tilfælde af grovere kriminalitet,
finder Instituttet imidlertid ikke er uproportionalt, og findes det
ikke at stride mod diskriminationsforbudet i EMRK art. 14 og FN’s Konvention
om Borgerlige og Politiske Rettigheder art. 26.