Download som PDF - Institut for Menneskerettigheder

Retten til personlig frihed
52
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til personlig
frihed.
Østre og Vestre Landsret:
U.2005.141Ø
Udlænding løsladt efter frihedsberøvelse i 1 år 8 måneder.
34-årig U, der var statsborger i Iran, indrejste i Danmark i 2000 og indgav
straks ansøgning om asyl. Ansøgningen blev afslået, hvorefter U forlod landet
i juni 2002. Den 24. januar 2003 blev U i medfør af Dublin-konventionen
tilbagetaget fra Sverige, hvortil han var indrejst ulovligt, og samme dag
frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36, stk. 1. U havde siden da
været frihedsberøvet efter denne bestemmelse, fra september 2003 tillige i
medfør af lovens § 36, stk. 5, idet U konsekvent nægtede at ansøge om nødvendige
rejsedokumenter, hvilket bevirkede, at Iran ikke ville modtage
ham. Den 16. september 2004 forlængede byretten frihedsberøvelsen til
den 14. oktober 2004 på det hidtidige grundlag. U indbragte afgørelsen for
landsretten, der fandt, at frihedsberøvelsen havde varet så længe, at den for
længst havde passeret den grænse, der i lovens forarbejder beskrives som
en »normalt relativt kortvarig« frihedsberøvelse. Selvom der hverken i bemærkningerne
til lovforslaget eller i lovens ordlyd er angivet nogen absolut
længstetid for frihedsberøvelse, må det dog være klart, at der ud fra proportionalitetshensyn
er en grænse for, hvor længe frihedsberøvelse kan
opretholdes. Ved fastsættelse af en sådan grænse må der udøves et konkret
skøn i hver enkelt sag. Henset til at formålet med udlændingelovens § 36,
stk. 5, er at motivere den udviste til at medvirke, måtte man i det foreliggende
tilfælde sætte spørgsmålstegn ved, om U’s modstand mod hjemsendelse
til Iran kunne overvindes ved yderligere frihedsberøvelse. Når
myndighederne bliver klar over, at udsendelse ikke er mulig, skal frihedsberøvelsen
efter Menneskerettighedsdomstolens praksis i henhold til
EMRK art. 5, stk. 1, litra f, under alle omstændigheder bringes til ophør. Da
der ikke var holdepunkter for at antage, at fortsat frihedsberøvelse ville
formå U til at medvirke til hjemsendelse, og under hensyn til at U nu havde
været frihedsberøvet i 1 år 8 måneder, blev han løsladt.
U.2005.1672Ø
Erstatning nægtet efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, som følge af ophold
ved hashbod.