Download som PDF - Institut for Menneskerettigheder

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
82
Efter lovforslaget vil videregivelse af følsomme og andre fortrolige personoplysninger
kunne ske uden iagttagelse af det krav om overstigende offentlig
interesse, kravet om nødvendighed eller væsentlighed, som er indeholdt
i FVL § 28, stk. 2 og 3 samt i PDL § 8, stk. 2 og 3.
Konsekvensen af lovforslagets § 3, stk. 3 er derfor, at såvel forbuddet som
undtagelseskravene i FVL § 29, stk. 1 og 2 tilsidesættes.
Lovforslaget udvider endvidere forvaltningens mulighed for at indhente
og videregive personoplysninger uden samtykke i konkrete situationer.
Det er anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der altid
bør kunne ske videregivelse i de pågældende situationer, og at det hverken
synes nødvendigt eller hensigtsmæssigt at indhente et samtykke, ligesom
der ikke synes at være et behov for at foretage en konkret afvejning af modstående
interesser. I tilknytning til denne udvidelse påpeger Instituttet
nødvendigheden af beskyttelsen af privatlivet, herunder personoplysninger,
i et demokratisk retssamfund. Menneskeretten indeholder desuden et
generelt krav om gennemsigtighed i regelgrundlag, samt om forudsigelighed
med hensyn til konsekvenserne af regelanvendelsen.
På et generelt og principielt plan fører lovforslagets adgang for forvaltningen
til at fravige såvel dansk rets samtykkekrav, kravet om overstigende
interesse, nødvendighedskrav som væsentlighedskrav til, at der sker en reduktion
af borgernes beskyttelsesniveau samt begrænsning af den grundlæggende
selvbestemmelsesret og integritetsbeskyttelse, som er sikret i
menneskeretten. Dette sker for at fjerne uhensigtsmæssige juridiske barrierer
for varetagelsen af administrative borgerbetjeningsopgaver.
Lovforslaget er således udtryk for en udvikling mod begrænset frem for
øget beskyttelse af den enkelte borgers rettigheder og retssikkerhed.
For at opnå en effektiv beskyttelse af borgerens personoplysninger og adgang
til disse, er det efter Instituttets vurdering afgørende, at fornødenhedskravet
i § 3, stk. 1, 2 og 3 udfyldes med et saglighedskrav, et nødvendighedskrav
samt et krav om iagttagelse af persondatalovens finalitéprincip
jf. PDL § 5. Den nævnte udfyldning af fornødenhedskravet vil efter
instituttets vurdering opfylde de indgrebsbetingelser, som er opstillet i
EMRK, art. 8, stk. 2. Dog under forudsætning af, at det i en konkret sag kan
påvises, at udvekslingen af personoplysninger er nødvendig på grund af
et påtrængende samfundsmæssigt behov og at udvekslingen i den konkrete
sammenhæng er proportional.