Download som PDF - Institut for Menneskerettigheder

Barnets rettigheder
192
blemstillingerne afhænger af barnets eller den unges alder, af de involverede
personers personlige ressourcer og indstilling, samt af fængslingens art og
varighed.
Problemerne kan have psykisk eller praktisk karakter f.eks. begrænsede besøgsmuligheder,
brev- eller besøgskontrol mv.
Rapporten er tilgængelig på: http://crimprev.inforce.dk/graphics/krimprevsite/filer/faengsledesboern.pdf
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om frivillige foranstaltninger - servicelovens
§ 40.
Undersøgelsen om frivillige foranstaltninger til børn og unge efter servicelovens
§ 40 blev udgivet i februar 2005. Ankestyrelsen vurderer i undersøgelsen,
om kommunernes og de sociale nævns afgørelser var i overensstemmelse
med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Formålet med
undersøgelsen var at belyse kommunernes anvendelse af støtteforanstaltningerne
i servicelovens § 40, stk. 2, og hvorledes betingelsen i § 40, stk. 1
”må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barn eller en
ungs særlige
behov for støtte” bliver administreret. Med hensyn til afholdelse børnesamtale
efter servicelovens § 58 konkluderes, at børnesamtalerne ikke ses
at være en fast indarbejdet sagsbehandlingsdel. Kun i 42 procent af sagerne
havde kommunen ført en samtale med barnet/den unge. Ankestyrelsen
har vurderet sagerne ud fra de foreliggende skriftlige oplysninger og således
ikke har kendskab til, om der har været talt med barnet/den unge, hvis
det ikke var noteret i sagen i overensstemmelse med reglerne om notatpligt.
Ankestyrelsen anbefaler i undersøgelsen, at samtale med barnet/den unge
bør være en fast procedure i forbindelse med sagsbehandlingen om støtteforanstaltninger
efter § 40 og fremgå af særskilt akt i sagen, og hvis der ikke
er talt med barnet/den unge, bør dette også fremgå med en begrundelse
herfor. Det er endvidere vigtigt under samtalen, at barnet/den unge orienteres
om, hvad der skal ske og hvorfor.
Instituttets vurdering:
Børnesamtaler vedrører respekten for barnets mening som er beskyttet efter
Børnekonventionens artikel 12. I forbindelse med offentliggørelsen af
den Supplerende NGO-rapport – til den danske regerings 3. periodiske
rapport til FN’s Komité for Barnets Rettigheder i januar 2005, påpegede Instituttet
sammen med en række danske NGO’er, at det alene er vægtningen
af barnets udsagn i forhold til alder og modenhed, myndighederne skal