Download som PDF - Institut for Menneskerettigheder

Instituttet finder imidlertid, at der er grund til at overveje, om forslaget om
underskrivelse af en erklæring står i et rimeligt forhold til problemets tilsyneladende
omfang, idet de fleste selvforsørgende, familiesammenførte
udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, deltager i danskuddannelse.
Dette er også bekræftet af den stikprøveundersøgelse foretaget af
Ankestyrelsen i august 2004. Det må ligeledes tages i betragtning, at 1/3 af
dem, der er påbegyndt danskundervisning, ophører med undervisningen
efter 1-1? år på grund af sygdom, barsel, beskæftigelse eller fordi de er flyttet
til en anden kommune.
Desuden er det Instituttets opfattelse, at de nævnte problemer med manglende
deltagelse, utilstrækkelige danskkundskaber m.v. kan løses på en
mere hensigtsmæssig måde, der både hjælper i den konkrete situation og
generelt bidrager til at skabe effektiv beskyttelse af ligebehandlingsprincippet
fx ved at kommunerne via opsøgende aktiviteter afdækker årsagen
til den manglende reaktion og/eller interesse, eller i tilfælde af barsel eller
sygdom at kommunen medvirker til at sikre, at personen genoptager uddannelsen,
når tilstanden er normaliseret.
Instituttet påpeger, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan kravene om
aktiv deltagelse i ansøgerens børns danskindlæring og integration ”efter
bedste evne” og villighed til at arbejde aktivt for selvforsørgelse ”hurtigst
muligt” skal vurderes. Dette skaber usikkerhed med hensyn til de administrative
myndigheders skønsudøvelse.
Den udenlandske ægtefælle skal endvidere bl.a. erklære, at man ikke vil afstraffe
børnene fysisk. Instituttet finder kravet problematisk, idet det signalerer
en antagelse om, at kun udenlandske forældre ikke respekterer børnenes
rettigheder. Et sådan signal vil kunne medvirke til at etnificere
problemerne, hvorved der er en øget risiko for at overse de sociale og økonomiske
dimensioner, der knytter sig til problemer med vold mod børn.
Instituttet finder det positivt, at man fremskynder flygtninges mulighed for
at deltage i danskundervisning ved, at der tilbydes undervisning i perioden
indtil den enkelte flygtning anvises en bopælskommune.
Instituttet bifalder, at der skabes hjemmel til at udvide kredsen af de kvoteflygtninge,
der kan få opholdstilladelse og blive genbosat i Danmark, til
også at omfatte udlændinge, der ved en tilbagevenden risikerer overgreb
samt flere andre udsatte grupper. Disse to kategorier vil ofte reelt have
samme beskyttelsesbehov som konventionsflygtninge.
Forbud mod diskrimination
143