Download som PDF - Institut for Menneskerettigheder

E1 og E2 havde taget ophold ved en ubemandet hashbod, hvor de få minutter
senere blev anholdt af politiet som sigtede for overtrædelse af lov
om euforiserende stoffer. De blev begge løsladt efter ca. 16? times anholdelse.
Efter at påtale mod dem blev opgivet, rejste de begge krav om erstatning
efter retsplejelovens § 1018 a for uberettiget frihedsberøvelse. E1
og E2 fandtes at have udvist en sådan egen skyld, at deres erstatningskrav
blev nægtet i medfør af lovens § 1018 a, stk. 3.
U.2005.2287V
Ikke forhøjet erstatning for frivillig isolation.
E, der blev anholdt den 4. november 2003, fik som sigtet for overtrædelse
af bl.a. straffelovens § 210, stk. 3, jf. stk. 1, i forbindelse med grundlovsforhøret
den 5. november 2003 anholdelsen opretholdt i 3 gange 24 timer. Frihedsberøvelsen
fandt sted på isolationslignende vilkår. Den 7. november
2003 blev E varetægtsfængslet og senere løsladt den 20. december 2003. Under
denne del af frihedsberøvelsen var E anbragt i frivillig isolation. Efter
at anklagemyndigheden havde opgivet påtale, rejste E krav om erstatning
for bl.a. uberettiget varetægtsfængsling. Rigsadvokaten forhøjede den
takstmæssige erstatning for tiden 5.-7. november 2003 med 200 kr. pr. døgn,
men ikke for tiden herefter, da isolation ikke var sket på politiets begæring,
og således ikke var efterforskningsmæssigt begrundet. E påstod sig herefter
tilkendt yderligere erstatning for frihedsberøvelsen. Landsretten fandt
- modsat byretten - ikke grundlag herfor og anførte herved bl.a., at E havde
fået erstatning for uberettiget anholdelse og varetægtsfængsling efter Rigsadvokatens
takster og med tillæg på 25 %, fordi frihedsberøvelsen skete på
baggrund og sigtelse og tiltale for grov sædelighedsforbrydelse. Det anførtes
videre, at E ikke havde været isoleret efter rettens kendelse herom og
således ikke efter Rigsadvokatens meddelelse om taksterne for erstatning
havde krav på forhøjelse af erstatning, og at der ikke var oplyst forhold, der
herudover gav grundlag for at fravige taksterne.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til personlig
frihed.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til personlig
frihed med Danmark som sagspart.
Retten til personlig frihed
53