Download som PDF - Institut for Menneskerettigheder

Forord
6
liv i Grundloven og kunne forbedre forankringen og ejerskabsfølelsen til
disse vigtige rettigheder. Derudover ville det understrege, at disse rettigheder
gælder for enhver i Danmark og er en del af dansk tradition og kultur.
Det er en uheldig udvikling, såfremt det altid tolkes som udefra kommende
utidig indblanding i indre anliggende, når internationale kontrolinstanser
påpeger problemer ved det danske samfund.
Integration og Ligebehandling
Af lovgivningsmæssige tiltag skal fremhæves, at diskriminationsforbudet i
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet blev udvidet
til også at gælde alder og handicap, og at Instituttets Klagekomité for Etnisk
Ligebehandling fik tildelt kompetence til at behandle sager om etnisk diskrimination
på arbejdsmarkedet. Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling
er kommet med flere udtalelser og har arbejdet med behandling af indkomne
klager og oplysning om eksistensen af dette nye klageorgan, samt
indsamlet erfaringer med klagebehandling vedrørende diskrimination på
grund af etnicitet i andre lande. Den første sag, hvor Klagekomiteen for Etnisk
Ligebehandling har anbefalet fri proces, bliver for øjeblikket behandlet
ved domstolene.
Positivt er det også, at integrationsministeren i efteråret meddelte, at ministeriet
vil åbne en portal på internettet, som vil give adgang til praksisnotater
og afgørelser på familiesammenføringsområdet. Derved synes der at
eksistere en vis imødekommenhed fra politisk side, for så vidt angår en del
af den kritik, der blev rejst af Instituttet i sidste års Udredning nr. 1 om Familiesammenføring
og den i efteråret 2005 offentliggjorte Hvidbog om Ægtefællesammenføring
indeholdende konkrete eksempler på de problematiske dele
af administrationen af den danske udlændingelovgivning.
Instituttet udgav i efteråret Udredning nr. 2 om Ligebehandling – status og
fremtidsperspektiver, som er det første resultat af en dansk strategi for ligebehandling.
Udredningen er tværgående og omfatter seks diskriminationsområder:
Alder, handicap, køn, race og etnicitet, religion og tro samt seksuel
orientering. Med udredningen søger Instituttet at beskrive, hvor langt vi i
Danmark er nået med indarbejdelse i lovgivning og praksis af ikke-diskriminations-
og ligebehandlingsprincippet, at identificere kerneproblemer på
de forskellige områder, samt at nytænke ligebehandlingsarbejdet ved en horisontal
tilgang til området.
Som led i integrationsdebatten rejses spørgsmålet om brug af tørklæder
jævnligt. I år var det brugen af burka, der dækker hele ansigtet, og niqab, der
dækker ansigtet, men ikke øjnene, der – efter inspiration fra Holland - blev