Download som PDF - Institut for Menneskerettigheder

Professor i stats- og forfatningsret ved Københavns Universitet Henning
Koch udtalte i forbindelse med blasfemidiskussionen, at såfremt Straffelovens
§ 140 ophæves, legaliseres en adfærd, der før var strafbar. Professoren
forklarede endvidere, at blasfemiparagraffen ikke sigter til at beskytte tro
og guder i sig selv, men har til formål at beskytte menneskers følelser i forhold
til religion, og beskytter mod hetz mod religiøse grupper. Desuden anførte
Henning Koch, at racismeparagraffen ikke erstatter blasfemiparagraffen
men at paragrafferne supplerer hinanden. Professoren advarede
mod afskaffelsen af blasfemiparagraffen idet konsekvensen er, at lovgiver
signalerer en legalisering af antisemitisme, islamofobi eller antikatolicisme
mv.
Se http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=516362:fid=100100468/
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
U.2005.1265H
Afskedigelse af kvinde for at bære religiøst begrundet hovedtørklæde i
strid med beklædningsregler om delvis uniformering indebar ikke ulovlig
forskelsbehandling.
A blev i 1996 ansat i et supermarked, S, med henblik på kundebetjening. Efter
S’ beklædningsregler skulle de ansatte bære den beklædning, de fik udleveret,
hvilket indebar krav bl.a. om delvis uniformering, i visse tilfælde
med kasket eller anden bestemt hovedbeklædning. I en medarbejderpjece
var tilføjet, at på alle områder, hvor der ikke var krav om en bestemt hovedbeklædning,
var det en del af uniformeringskravet, at medarbejderne
ikke bar hovedbeklædning. Dette gjaldt dog kun ansatte med direkte kundekontakt.
Beklædningsreglerne var ens for alle i samme stilling og blev
håndhævet konsekvent. I 2001 meddelte A, at hun for fremtiden af religiøse
grunde ville bære hovedtørklæde i strid med beklædningsreglerne, og hun
blev derefter bortvist. A fandt, at afskedigelsen indebar ulovlig, indirekte
diskrimination i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
m.v., og krævede løn i opsigelsesperioden og godtgørelse
på 100.000 kr. for forskelsbehandling. Højesteret lagde til grund, at forbuddet
mod hovedbeklædning i særlig grad ramte den del af muslimske
kvinder, som af religiøse grunde bærer hovedtørklæde. Efter forarbejderne
til forskelsbehandlingsloven var forskelsbehandling ikke i strid med loven,
hvis den var objektivt begrundet i hensyn til arbejdets udførelse, og som
Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed
115