Ejer, andelshaver eller lejer? - Boligselskabernes Landsforening

More documents

Recommendations

Info

grænset efterspørgsel efter at overtage egen bolig til markedspris. I enkelte boligafdelinger vil der dog på sigt kunne ske en større ændring af beboersammensætningen som følge af en større efterspørgsel i bestemte boligafdelinger. Rentefrit stående lån fra Nybyggerifonden Modtager lejerne et rentefrit stående lån fra Nybyggerifonden på 30 procent af købesummen, vil der formentlig være op imod 60.000 almene lejere, der vil være interesserede i at købe deres bolig. Det vil sige, at efterspørgslen vil være betydelig højere end ved køb af almene boliger til markedspris. Det skønnes, at omkring halvdelen af salget vil finde sted i de mindre provinsbyer og i øvrige kommuner, mens omkring en tredjedel af salget vil finde sted i hovedstadsregionen. Derimod vil der formentlig kun være en mindre efterspørgsel i de større provinsbyer. Efterspørgslen skønnes primært at ligge i det ældre byggeri og i planbyggeriet. Det er således her, at beboersammensætningen i den almene sektor primært vil kunne påvirkes, hvis Nybyggerifonden yder et rentefrit stående lån på 30 procent af markedsprisen i forbindelse med køb. I ejerlejligheder bor forholdsvis flere personer i beskæftigelse med en middel eller høj indkomst end i de almene boliger, jf. tabel 4.4.1. Det indikerer, at et skift i ejerform fra almene boliger til ejerboliger eller til andelsboliger til markedspris formentligt vil betyde, at beboersammensætningen i de berørte bebyggelser på sigt vil ændres i retning af, at andelen af personer i beskæftigede med en middel eller høj indkomst vil stige. Hvordan beboersammensætningen i den almene sektor på sigt vil udvikle sig afhænger også af andre forhold, såsom den generelle økonomiske udvikling, antallet af personer med tilknytning til arbejdsmarkedet og kommunernes behov for anvisning til almene boliger. Dertil kommer, at udviklingen i beboersammensætningen i de berørte bebyggelser også afhænger af prisudviklingen på boligmarkedet lokalt og boligområdets attraktivitet, idet disse forhold har en afgørende indflydelse på, hvilke social- og indkomstgrupper der vil være interesserede i at købe de ledige boliger. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvordan beboersammensætningen i den almene sektor på sigt vil ændres. Samlet set kan det dog forventes, at beboersammensætningen med tiden vil ændres således, at andelen af personer, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, vil stige. Ejer, andelshaver eller lejer? 137
Erfaringerne med salget af Københavns Kommunes udlejningsejendomme bekræfter denne tendens, idet beboersammensætningen i de tidligere udlejningsejendomme tilnærmer sig til det øvrige boligmarked i København. 1 Desuden har det vist sig, at der er sket en halvering af andelen af beboere, der enten ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet eller som har en lav indkomst, ligesom der flytter færre enlige med børn og personer med anden etnisk oprindelse end dansk ind i de tidligere udlejningsejendomme. Forklaringen på, at andelen af enlige og personer med lav indkomst er faldet i de tidligere udlejningsejendomme i København, hænger formentlig sammen med, at det tidligere var netop nogle af disse befolkningsgrupper, der fik anvist en bolig i ejendommene. Andelen af personer uden eller med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet vil dog ikke falde i samme omfang, som det er tilfældet i de tidligere TOR-ejendomme, fordi kommunerne bibeholder deres anvisningsmuligheder til de boliger, som forbliver almene boliger. I de mere velfungerende boligområder, hvor der typisk er en mere varieret beboersammensætning, vil en øget blanding af ejerformerne derfor sandsynligvis betyde, at beboersammensætningen vil tilnærme sig den generelle beboersammensætning i de enkelte byområder. I de mindre velfungerende boligområder, hvor beboersammensætningen er mere ensidig, vil en blanding af ejerformerne slå langsommere igennem. Det skyldes dels en forholdsvis beskeden efterspørgsel, men også at kommunerne vil få et større behov for at anvise til disse områder, som følge af salg af almene boliger i de mere velfungerende områder. Det kan ikke udelukkes, at der kan blive tale om en større koncentration af mindre ressourcestærke beboere i visse af de mindre velfungerende boligområder. For at fremme en mere varieret beboersammensætning blandt andet i problemramte boligområder får de enkelte boligafdelinger og boligorganisationer mulighed for at beslutte, at ledige boliger i et nærmere bestemt omfang kan sælges til udefrakommende under forudsætning af, at boligerne sælges på rene markedsvilkår, at kommunen er enig i beslutningen og at lejemålet har været ledigt i mindst 1 måned. Eftersom det formentlig vil være forholdsvis ressourcestærke personer, der vil være interesserede i at købe boligerne, vil et sådant tiltag derfor kun- 1) Jf. "Erfaringer med salget af Københavns Kommunes beboelsesejendomme solgt gennem ejendomsselskabet TOR", COWI (2002). Det bemærkes, at udlejningsejendommene blev omdannet til andelsboliger efter gældende prisbestemmelser, dvs. prisen fastsættes med udgangspunkt i ejendommens værdi som udlejningsejendom. En direkte sammenligning er derfor ikke mulig. 138 Ejer, andelshaver eller lejer?
Page 1 and 2:
Ejer, andelshaver eller lejer? Øko
Page 3 and 4:
Ejer, andelshaver eller lejer? Maj
Page 5 and 6:
Kapitel 5 Internationale erfaringer
Page 7 and 8:
6 Ejer, andelshaver eller lejer?
Page 9 and 10:
Regeringen ønsker at gennemføre e
Page 11 and 12:
En almen boligorganisation består
Page 13 and 14:
overtage deres boliger. I de tilfæ
Page 15 and 16:
Det kunne blandt andet være tilsku
Page 17 and 18:
Tabel 1.2 nedenfor viser en beregni
Page 19 and 20:
1.8 Oversigt over udvalgets anbefal
Page 21 and 22:
I dette kapitel præsenteres - efte
Page 23 and 24:
solgt ud af deres udlejningsboliger
Page 25 and 26:
2.3 Andelsboliger Ved en andelsboli
Page 27 and 28:
2.4 Den almene boligsektor 2.4.1 In
Page 29 and 30:
der 2.4.10, om procedure i forbinde
Page 31 and 32:
Grundkapital stilles til rådighed
Page 33 and 34:
Efter de fleksible udlejningsregler
Page 35 and 36:
af lejligheder og miljøforbedring.
Page 37 and 38:
Sammensætningen af repræsentantsk
Page 39 and 40:
2.4.12 Tilsyn Kommunalbestyrelsen i
Page 41 and 42:
Kommunernes forpligtelse til at anv
Page 43 and 44:
Den gennemsnitlige anvisningsret i
Page 45 and 46:
3.1 Indledning Ifølge udvalgets ko
Page 47 and 48:
Som det fremgår af ovenstående, g
Page 49 and 50:
ikke skulle godkendes - hverken af
Page 51 and 52:
opdeles i 50 ejerlejligheder. Det e
Page 53 and 54:
Hvis det derimod ikke er muligt at
Page 55 and 56:
Der lægges dermed i prisfastsætte
Page 57 and 58:
Ejerlejlighedsopdeling Ved ejerlejl
Page 59 and 60:
Som det fremgår af afsnit 3.5 om o
Page 61 and 62:
Modellen vil bl.a. kunne indebære,
Page 63 and 64:
petencen til at beslutte, at en eje
Page 65 and 66:
Hvis de solgte boliger ikke kan uds
Page 67 and 68:
Med henblik på at sikre, at den al
Page 69 and 70:
organisationens repræsentanter at
Page 71 and 72:
I dette kapitel beskrives konsekven
Page 73 and 74:
Blandt de lejere, der ikke har noge
Page 75 and 76:
fundet en billigere bolig end deres
Page 77 and 78:
ejerbolig, jf. bilag 3. Af beregnin
Page 79 and 80:
En betydelig del (knap 60 pct.) af
Page 81 and 82:
at købe deres almene boliger varie
Page 83 and 84:
T Tabel 4.1.4 Fordeling af boliger
Page 85 and 86:
4.1.6 Tilskyndelsen til køb af alm
Page 87 and 88: Blandt de lejere, der har råd til
Page 89 and 90: Tabel 4.1.8 Potentiel efterspørgse
Page 91 and 92: Tabel 4.1.10 Potentiel efterspørgs
Page 93 and 94: 4.1.9 Støtte til køb af egen boli
Page 95 and 96: Køberens boligomkostninger vil ikk
Page 97 and 98: Tabel 4.1.12 Konsekvens for Nybygge
Page 99 and 100: Tabel 4.2.1 Årlig mobilitet se ell
Page 101 and 102: Prisdannelsen på ejerboligmarkedet
Page 103 and 104: ikke har presset priserne op på ej
Page 105 and 106: lig lejebolig. 19 Det indebærer en
Page 107 and 108: værdipapir, der er solgt én gang,
Page 109 and 110: Der kan potentielt blive tale om et
Page 111 and 112: sikkerhed kan fremskrives til opgø
Page 113 and 114: Salgspriserne er opgjort på baggru
Page 115 and 116: Boligorganisationernes mistede indt
Page 117 and 118: Også for boliger opført 1965-79 e
Page 119 and 120: Som følge af det beskedne antal so
Page 121 and 122: 4.3.1.3 Salg til markedsprisen ved
Page 123 and 124: Boligorganisationerne mister indtæ
Page 125 and 126: 4.3.2 Finansiering af nybyggeri Net
Page 127 and 128: Endelig må det forventes, at det i
Page 129 and 130: 4.4 Beboersammensætningen og kommu
Page 131 and 132: selvom prisniveauet i hovedstadsreg
Page 133 and 134: Det ældre byggeri Overordnet bor d
Page 135 and 136: Tabel 4.4.8 Fordeling af beboere ef
Page 137: 4.4.3 Ændring af beboersammensætn
Page 141 and 142: anvisning til almene boliger. Dette
Page 143 and 144: 4.5 Vedligeholdelse og forbedringer
Page 145 and 146: te ejer kan optage lån med pant i
Page 147 and 148: I de tilfælde, hvor vedligeholdels
Page 149 and 150: siering af arbejderne i Landsbyggef
Page 151 and 152: Incitamenter Uanset hvilken vedlige
Page 153 and 154: I flere af de lande, som Danmark no
Page 155 and 156: videresælge den inden for en perio
Page 157 and 158: det beløb, som lejeren modtager af
Page 159 and 160: uden murstensstøtte. Nybyggeriet e
Page 161 and 162: opførelse af sociale udlejningsbol
Page 163 and 164: Omdannelsesloven gav lejerne en ege
Page 165 and 166: I 1996 blev der fastsat regler, hvo
Page 167 and 168: Samlet set peger frasalget af almen
Page 169 and 170: Bilag 1. Oversigt over finansiering
Page 171 and 172: 2.1 Lejernes tilskyndelse til at k
Page 173 and 174: Tabel 2.2 Fordeling af boliger efte
Page 175 and 176: Tabel 2.3 Fordeling af boliger efte
Page 177 and 178: Tabel 2.5 Fordeling af boliger (som
Page 179 and 180: således alene i kraft af individue
Page 181 and 182: 2.5 Følsomhedsberegninger Bestemme
Page 183 and 184: Lejernes efterspørgsel efter at k
Page 185 and 186: Ved køb af almene boliger som ande
Page 187 and 188: Boligomkostningen for ejerboliger R
Page 189 and 190:
Prisfastsættelsen af ejerboliger M
Page 191 and 192:
nes værdi. Det lokale normtal udg
Page 193 and 194:
de to udprægede problemramte afdel
Page 195 and 196:
Boligydelse Boligydelse gives til p
Page 197 and 198:
egionen. Det skal dog bemærkes, at
Page 199 and 200:
viduel boligstøtte til, at forskel
Page 201 and 202:
Bilag 6. Kommunegrupper I dette bil
Page 203 and 204:
Bilag 7. Støtteordninger mv. der h
Page 205 and 206:
get på en del af indekslånet svar
Page 207 and 208:
I 1972 gennemførtes lov om midlert
Page 209 and 210:
Ydelsesstøtten aftrappes ved at be
Page 211 and 212:
udgør et mindre beløb, kan det ik
Page 213 and 214:
Den indbetalende boligorganisation
Page 215 and 216:
ger, hvor der efter frasalg kun er
Page 217:
17. Individuel boligstøtte Individ
show all

Ejer, andelshaver eller lejer? - Boligselskabernes Landsforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?