Ejer, andelshaver eller lejer? - Boligselskabernes Landsforening

sparing osv.). Antages det, at lejerne slet ikke kan nedbringe hverken
forbrug eller opsparing i forbindelse med køb, vil der kun være knap
5.000 lejere, som vil have en potentiel tilskyndelse til at købe deres almene
bolig som ejerbolig, idet boligudgiften (dvs. boligomkostning og
afdrag) ikke vil blive højere end den nuværende husleje, jf. tabel 4.1.2.
For halvdelen af lejerne vil boligudgiften blive mere end fordoblet i forbindelse
med køb som ejerbolig eller andelsbolig til markedsprisen.
Tabel 4.1.2 Fordeling af boliger efter likviditetsbelastning ved
køb relativt til reel husleje som almen bolig
Ved husleje fratrukket individuel boligstøtte
Antal Fordeling
Indeks almene boliger pct.
1,0 og derunder 4.800 1,0
1,1 5.600 1,2
1,2 9.400 2,0
1,3 17.700 3,8
1,4 25.700 5,4
1,5 28.400 6,0
1,6 32.100 6,8
1,7 29.500 6,3
1,8 28.200 6,0
1,9 22.800 4,8
2,0 20.500 4,3
Derover 246.500 52,3
I alt 471.200 100,0
Anm.: Indekset er beregnet som boligomkostning plus afdrag ved køb som ejerbolig
eller andelsbolig til markedsprisen divideret med reel husleje som almen bolig.
Den reelle husleje er lig den faktiske husleje fratrukket individuel boligstøtte.
Individuel boligstøtte er boligydelse og boligsikring. Likviditetsbelastning er lig
boligomkostning plus afdrag.
Kilde: Egne beregninger.
Beregningerne indikerer således, at mellem 5.000 og 10.000 lejere har en
økonomisk tilskyndelse til at købe deres almene bolig som ejerbolig
eller andelsbolig til markedsprisen. Lejernes økonomiske tilskyndelse til
Ejer, andelshaver eller lejer? 79