Ejer, andelshaver eller lejer? - Boligselskabernes Landsforening

opførelse af sociale udlejningsboliger. Dette har ført til, at de sociale
udlejningsboliger i dag – også efter de seneste års frasalg – udgør en trediedel
af den samlede boligmasse på omkring 6,5 mio. boliger
(Mazanti). Sammenholdt med det (politisk fastsatte) lave lejeniveau og
den generelt set høje kvalitet af boligerne har sektoren derfor traditionelt
set været kendetegnet ved en blandet beboersammensætning. Det
er således ikke usædvanligt, at husstande med såvel middel som høje
indkomster finder det attraktivt at bo i sociale udlejningsboliger. Der er
dog tegn på, at der inden for de sidste 20 år har fundet en udvikling
sted, hvor lavindkomstgrupperne koncentreres i de sociale udlejningsboliger,
mens husstande med højere indkomster i stigende grad er at
finde i ejerboligsektoren (Mazanti). Et stigende salg af sociale boliger,
hvor de attraktive boliger formodentlig sættes til salg ud fra indtjeningsmæssige
hensyn, kan således medvirke til en større segregering.
I årene 1998, 1999 og 2000 blev der samlet set solgt ca. 69.000 boliger
(Mazanti). En undersøgelse i 1998 havde vist, at ca. 65 pct. af beboerne
i det sociale boligbyggeri var interesseret i at købe deres bolig, og alene
i 2000 blev der udbudt ca. 68.000 boliger til salg, jf. Notat fra Den Kongelige
Danske Ambassade i Haag, 2002. Til sammenligning er der i perioden
2001-2002 solgt ca. 32.000 boliger. Denne udvikling skyldes primært
prisudviklingen på boligmarkedet, idet priserne på boliger i 2000-
2001 er steget med næsten 20 pct. Markedsprisen er i storbyerne og i det
tættest befolkede område i den vestlige del af landet kommet op på et
niveau, som bevirker, at lejerne har vanskeligt ved at overtage deres
bolig. Boligudgiftens størrelse ved køb virker således afskrækkende, selv
om der er fuld fradragsret for renteudgiften i forbindelse med boliglånet.
Det skal ses i forhold til den meget lave husleje, som betales i den
sociale sektor, hvorefter spændet mellem huspriser og husleje gør det
mere attraktivt at leje frem for at eje i den nuværende økonomiske
situation. Endelig har de markante prisstigninger betydet, at efterspørgslen
efter udlejningsboliger er steget, hvilket indebærer at mange boligselskaber
er tilbageholdende med at udbyde boliger til salg.
Over 2 mio. boliger administreres af boligselskaber. Det hollandske
boligministerium forventede i forbindelse med gennemførelsen af the
Home Ownership Promotion Act, at der ville blive solgt op mod
500.000 boliger inden 2010, mens boligselskaberne selv har anslået et
samlet salg i størrelsesordenen 200.000 boliger. Boligministeriet har på
baggrund af udviklingen nedjusteret sine forventninger til det samlede
salg. Krumtappen i den hollandske reform er således, at det ved at gøre
160 Ejer, andelshaver eller lejer?