Ejer, andelshaver eller lejer? - Boligselskabernes Landsforening

hvor der netop er lejere, der har råd og tilskyndelse til at købe deres almene
boliger. Det er ligeledes ikke muligt at beregne, hvor mange boligorganisationer
der vil give lejerne i organisationens afdelinger mulighed
for at overtage deres boliger. Beregningerne af efterspørgslen vurderes
på denne baggrund at ligge på den høje side.
4.1.2 Elementer i den enkelte lejers overvejelser om at købe sin bolig
Når den enkelte lejer får muligheden for at købe sin almene bolig, skal
han beslutte, om han ønsker at benytte sig af muligheden for at købe,
eller om han vil forblive lejer som hidtil. Lejeren vil derfor blandt andet
skulle overveje, om han har råd til at købe sin almene bolig, og om de
løbende boligomkostninger i forbindelse med køb vil blive højere eller
lavere end den nuværende husleje. Medvirkende til disse overvejelser er
også lejerens egne forventninger til den fremtidige økonomiske udvikling
i samfundet, herunder den fremtidige prisudvikling på boligmarkedet.
Dertil kommer også lejerens forventninger til sin egen fremtidige
økonomiske situation. Derudover vil den enkelte lejer tage en række
individuelle forhold såsom tidshorisont, risikovillighed, livs- og familiesituation,
ønsker om boligform m.fl. med i sine overvejelser. Samtidig
vil lejerens køb af sin almene bolig adskille sig fra andre mulige boligkøb,
idet lejeren sparer tid på at lede efter en bolig og på forhånd har
kendskab til boligens kvalitet. Det forudsættes, at lejeren vil have adgang
til den fornødne mængde af troværdig information (herunder
vedrørende lånevilkår) for at kunne opnå et økonomisk overblik og
træffe en velovervejet beslutning.
Den offentlige støtte til og regulering af den almene boligsektor betyder,
at en overvejende del af lejerne i de almene boliger – efter hensigten –
betaler en billigere husleje, end de ville have gjort i fravær af offentlig
støtte. Det betyder, at lejeren opnår en besparelse på sit husholdningsbudget
ved at bo i en almen bolig frem for i en ejerbolig. Det kan kaldes
en reguleringsgevinst, fordi huslejebesparelsen er en gevinst lejeren modtager
i kraft af reguleringen af markedet. Jo større reguleringsgevinsten
er, desto mindre attraktivt vil det imidlertid være for lejeren at købe sin
almene bolig.
Der er imidlertid også nogle almene boliger, hvor huslejen ikke er lavere,
end den ville have været under fri huslejedannelse (dvs. reguleringsgevinsten
er negativ). Det er således forbundet med et tab for lejerne at
bo i disse boliger, og det vil umiddelbart være en økonomisk fordel for
lejerne at købe deres almene bolig. Når disse lejere ikke allerede har
Ejer, andelshaver eller lejer? 73