EN NY START - DPU

skrev ligeledes, at ”Momentet er afgørende for hvordan fortællingen kan fortælles.
Det er i temporalitetsdynamikken, at ’agenten’ som et ’individ’ træder frem – det bli‐
ver til i sin transformationsproces.” (afhandlingen, side 23).
Vi skal kaste et blik på subjektivering i momentet ’midt i’ ny start. Hvor
de allerede satte forventninger til ’future‐present’ skal indfris som en present. Jeg
identificerede i google‐analysen dette som et moment, hvor subjektet er (/produceres
som en der skal være) ”begejstret/forelsket i ’alt det nye’, og ’det nye og positivt an‐
derledes ved det nye’. Alt og alle fremstår (skal fremstå) i rosenrødt skær, alle mislyde
kan fortælles ind som positive, godmodige udviklingsmuligheder. Alle er gode ved hin‐
anden ”der er plads til alle” og her regerer en særlig ”ånd” som er stedets ånd, som
alle er besjælet af. Det er en ”feel good‐fortælling”. Nutid og fremtid er moden af ulti‐
mativ mulighed, forhåbning. Der er 100 procent loyalitet over for den/de agenter, in‐
stitutioner, teknologier, som er involveret i ’den nye start’.” (afhandlingen, side 23f).
Med andre ord er det en fortælling fortalt fra det sted, hvor man oplever, at man/det
er i gang med at lykkes, og sådanne ’forelskelser’ er at finde i mine skoleskiftsdata.
At ikke være i sync med dette moment, er foruroligende og dybt ubehageligt. På en
skole, hvor et dogme er, at ”man skal være åben, det siger de til os hele tiden, at man
skal være åben over for alle, og det synes jeg da også jeg er” (Michael), sættes betin‐
gelser for venskabsetableringer og måske er ’udskillelsesløbet’ tilsvarende subtilt. Jeg
interviewer Frida anden gang 3 uger inde i det nye skoleår, på et tidspunkt, hvor relati‐
oner er i gang med at lukke sig, de lukker sig i den forstand, at eleverne er i gang med
at etablere sig som nogle, der allerede kender hinanden:
108
Frida: jeg prøver at snakke lidt med dem. . . men hvis de er mange og jeg kommer
alene, så, og de har snakket mere med hinanden og kender hinanden lidt bedre
så er det også lidt svært.
…...
Malou: Hvordan mærker man det, er det noget de siger eller måden de står på,
eller?
Frida: de går sammen, når de går
Hvordan maskinen dømmer inde og ude (maskinplan ikke subjektplan)
Man kan komme ’bagud’ i bevægelsen gennem transformationen, og de relationelle
tilblivelsesprocesser heri. Frida er ikke sammen‐med. Hun er kommet (tidsmæssigt)
bagud på samtalerne og dermed relationsetableringerne, og hun har ikke ’on time’
adgang til kropslige bevægelser – når undervisningstimen slutter, er hun ikke med i en
bevægelse ud af rummet, hun må selv tage sin krop ud af rummet, så at sige. Den rela‐
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift