EN NY START - DPU

voksen‐kategorien. At gå i børnehøjde og at forsøge at ’planke’ børnekategorien er
ikke det samme. Jeg ville gerne snakke og deltage, men simultant med, at jeg og bør‐
nene ikke skulle glemme, at jeg alligevel var en anden slags (nogle andre slags). Det
handler dels om ansvar for relationen. Dels om risikoen for at ramme ved siden af i
forsøget på at være ’ung med de unge’, altså at man nemt bliver læst som uden ’au‐
tenticitet’ eller ’licens’ til begreber og væremåder, som er indforståede mellem børne‐
ne. Endelig må man vare sig for, at den grad af inklusion, man kan nyde som midlerti‐
dig tilstedeværende forsker blandt børnene, ikke indebærer, at man overtager/mimer
deres normativiteter (i bestræbelsen på at være én af dem) – samtidig med at man
viser, at man er interesseret i disse normativiteter.
Jeg forsøgte at positionere mig som en ”odd size voksen”, hvori forskelli‐
ge ’under‐kategorier’ også etableredes. I analyseprocessen er det vigtigt at have øje,
ikke alene for de sociale kategorier (køn, race, klasse, seksualitet), men også alle muli‐
ge andre kategorier, hvis løbende konstituering og in‐ og eksklusionseffekter medkon‐
stituerer kreata. Det analytiske arbejde med interview og observationer rummer der‐
med en evaluerende bevægelse hvor netop dette er i fokus: ’hvem’ blev der talt til (i
forhold til hvilke temaer) og hvad lukkede det op og ned for? Dette blik har eksempel‐
vis været vigtigt i forhold til at få has på Ryans positioneringer og bevægelser i med‐ og
mod‐stand.
Kreata produktion(smetoder) og det materielt‐diskursive
Interview‐ og observations‐guides
Min interesse har hele tiden haft tyngden på hvad der var ved at tilblive ’nu’ i forhold
til elev‐konstitueringerne, eftersom mit fokus har været på ny start og bevægelser og
kontinuiteter heri. Det betyder også, at jeg har arbejdet med nogle meget løse eller u‐
formelle interviewguides. I mine observationer – og fra den ene observationsperiode
til den næste – har jeg (overordnet) set på, ”hvad er i bevægelse, hvad er i gang med at
tage form”.
Da ’timerne’ ofte ikke foregik i klasselokalet, men rundt omkring på skolens område,
hvor eleverne sad i grupper, indebar mine timeobservationer også at ’drysse rundt’ og
slå mig ned her og der og følge de aktiviteter, der var i gang. Så jeg udviklede en art
”slentrende observationsmetodik”, som handlede om at bevæge mig rundt og danne
mig indblik i hvor eleverne var gået hen og med hvem, og hvad der udspillede sig imel‐
lem dem de steder, hvor de havde taget ophold, hvor de gik hen, når de gik videre, og
hvad det betød for de aktiviteter, som de og andre var i gang med. Samtidig måtte jeg
udvikle måder at invitere mig selv ind her og dér undervejs, så jeg kunne følge forløbe‐
ne af nogle af processerne. Overvejelser, som jeg gjorde mig undervejs over, hvad det
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 241