EN NY START - DPU

”Hvis du ikke rigtig gider lave noget så behøver man ikke rigtig lave noget, du be‐
stemmer selv…” (Martin). Og ”man går hen på bibliotektet, så henter man noget,
så går man tilbage, og så skal man lige hen og snakke med nogen, der sidder der‐
ovre, og så går man sådan hen og snakker, så når man er færdig med at snakke,
så går man tilbage til gruppen, nå, så var der lige nogle derovre, man lige skulle
snakke med, så gik man hen og kyssede kæresten og så farer man fra sted til
sted” (Regitze)
Jeg kommenterede tidligere i kapitlet denne ’selvforvaltende bevægelighed’ med ”Her
er tale om agentielle tilblivelser i disse mange, forskellige og midlertidige arrangemen‐
ter, i stadige, iværksatte, rytmer af fastsættelse og bevægelse”.
Lad os tage en kort tur ind i Foucaults disciplineringsrum igen, for at få
hjælp til at få øje på det anderledes ved den tidsfigur vi har med x‐skolen. Rytmesættel‐
sen i disciplineringen er taktfast dels gennem at tiden planeres/skemalægges og skaber
en kollektiv ens rytme for hvad der skal ske hvornår, som påtvinges eleverne ’udefra’.
Men det er også et ”program” hvor der sker en tidsmæssig bearbejdning af handlingen,
hvorigennem tiden trænger ind i kroppen, med den effekt at der sker en kontrolleren af
bevægelser i tid og rum (Foucault 2002:165ff); rytmen bringes altså ind i og former
kroppen.
I lystpædagogikken, derimod, må man, til stadighed, selv sætte tid og/i
rum – selv punktere sin rytme, i det daglige. Det er faktisk en pligt, individuelt at punk‐
tere sin rytme, punktere den tid i hvilken man vil sætte rum på en særlig måde, og give
kroppen hFridaghed og retning. Simultant med, at man hele tiden skal etablere forbin‐
delser til andre og andet i tid og rum (gennem, så altså, at sætte og bevæge tid og rum)
– hvor det faglige og det sociale flyder sammen. Skolen stiller sig ikke til rådighed med
autoritet/organisering af det faglige overfor det sociale (tid‐rum fastsættelse) (det fag‐
lige ligger derimod indeni det sociale og det subjektive (og vise versa)).
At komme i klemme mellem regimerne
Nu skal vi se på elementer af ’ukomfortababilitet’ i forhold til det dominerende regime
og elevtilblivelserne heri. Jeg citerer her i en (for afhandlingen usædvanlig) længde. Det
gør jeg blandt andet for at lade eleverne her, give læseren et stemningsbillede af hver‐
dagen på x‐skolen i ”tid 3”, med de blikmuligheder der åbner sig, når en elev kikker
’ind’ lidt fra en kritisk vinkel på det skoleliv, som udfolder sig.
Michael: Nej, jeg mener måske også, vi får for lidt respons måske af lærerne, jeg
synes, mange gang så snart vi har lavet en opgave, så mangler vi sådan et eller
andet igen, bare sådan – ikke med hver enkelt – men bare sådan over det hele,
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 173