EN NY START - DPU

ikke adskilte eller netop sekventielt afløser hinanden giver spænding, intensitet og dy‐
namik til hinanden og medproducerer Kristian som elev. Kroppene aktualiseres (ek‐
sempelvis) i topologierne, og da hører de topologierne til, og er derfor materielle‐
diskursive, spatialiserede og grænsesat af den konkrete materielle‐diskursive arrange‐
rede orden.
Altså, simultanitet i det materielle‐diskursive (intra‐aktiviteten) og mul‐
tiplicitet/ singularitet på de konkrete kroppe: kroppen aktualiseres hele tiden med
multiple komponenter. (Og dette forstået ikke blot som et analytisk greb, men som en
ontologisk præmis for kroppe – det vil sige, en post‐ontologisk ontologisk præmis).
Faktisk, vil jeg helst, når vi nu er nået så langt gennem denne specifikke
analyse, ’genindsætte’ ’krop’, analytisk, og foreslå at det bliver topologien (som et sær‐
ligt apparatus), som sættes i fokus – at det er herigennem at vi undersøger krop, speci‐
ficeret: hermed bliver mit ’kropsbegreb’/kropsanalytik samtidig spatialiseret og tem‐
poraliseret – og lokaliseret. Mere om det i afslutningen.
Temporalitet i/af topologien
I det foregående afsnit har jeg indføjet temporalitet i min beskrivelse af topologiens
produktivitet. Temporalitet er ikke i fokus i topologibegrebet (Law (2003) taler dog om
’continuity’ (varighed – objektets varighed) som jo må siges at være en slags temporali‐
tetsbegreb, og et temporalitetsblik er også nødvendigt for at forstå aktiviteten ’orme‐
huller’. Her sker netop en ’kanalisering’ som trodser både Euklidisk rum og lineær tids‐
bevægelse). Jeg mener, at temporalitetsdynamikkerne må ekspliciteres mere hvis man
skal se på/forestille sig topologiernes betydning, når topologibegrebet rejser fra ma‐
tematikken ind i social‐ og humanvidenskaben.
I analysen foreslår jeg, at når aktiviteten anskues topologisk indebærer det, at begi‐
venheder og processer, som lineært forstået foregik i ”fortiden” (/i et begivenhedsfor‐
løb som ligger forud for dette) og på en anden fysisk lokalitet, kan ’møde’ begivenhe‐
der og processer i et tidsligt/stedsligt ”her og nu”, hvor de smelter sammen og produ‐
cerer følelser, handlinger, mening/betydning på uforudsigelige måder og altså ’tykner’
sedimenter eller opløser og skaber forandrede betingelser, subjektiveringsmæssigt. Og
hvor den tidslige dynamik bliver en anden end den lineære. Men hvilken? Temporalitet
og spatialitet skal forstås som komponenter, som kommer til at ’matter’ gennem intra‐
aktivitet, en intra‐aktivitet som løber via arrangementet, og hvor en topologi er en
særlig form for apparatus, med blik for særlige apparater.
Læringstopologier
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 157