EN NY START - DPU

Barad begiver sig ud i en enkelt gang at konkretisere tid‐rum, nemlig gennem en
diffraktiv læsning af intra‐aktivitets tilgangen og Leela Fernandes analyse af hvordan
arbejdere produceres på en fabrik i Calcutta. Her går Barad til topologibegrebet (som
altså dermed forbinder sig med hendes udfordring af det geometriske rum, idet topo‐
logibegrebet er et alternativt spatialitetsbegreb) (Barad 2007, kapitel 4, 6). Her skriver
hun, at ”questions of size and shape (geometrical concerns) must be supplemented by,
and reevaluated in terms of, questions of boundary, connectivity, interiority, and exte‐
riority (topological concerns). (Barad 2007: 244).
62
”The boundaries that are enacted are not abstract delineations but specific mate‐
rial demarcations not in space but of space. Spatiality is intra‐actively produced.
It is an ongoing process of the material (re)configuring of boundaries – an itera‐
tive (re)structuring of spatial relations. Hence spatiality is defined not only in
terms of boundaries but also in terms of exclusions. (Barad, 2007:181)”. (Igen ser
vi her en topologisk aktualisering af spatialitet).”
Med Barad ankommer nogle nye muligheder for teoretisk at begribe det forhold, at så
forskellige entitieter som subjekter og fysiske rum kan ses som noget, der ’gør noget’
ved hinanden. Her ligger også et svar på et eventuelt spørgsmål, som kunne være,
hvorfor jeg går til Barads tænkning, som er et godt stykke fra det socialpsykologiske
felt, i stedet for at finde noget, som er nemmere oversætteligt. Med Barad går jeg ef‐
ter grundovervejelser over forholdet diskurs‐materialitet og får med heri, hvordan spa‐
tialitet og temporalitet kan tænkes, og bliver tænkt som co‐konstitueret, som emerge‐
rende og som ’constraining‐enabling’. ”Spacetime manifold” rekonstitueres i forhold til
hvordan materielle‐diskursive praksisser kommer til at ’matter’.
Opsamling
Intra‐aktivitets tilgangens betydning for eksperimentets apparatopstilling?
Med forandringsblikket på temporalitet og spatialitet, opstår endnu et væsentlig input
i apparatet i forhold til eksperimentet om at undersøge subjektivitetskonstituering i ny
start. Hvor forandring med de foreløbige apparat‐dele blev placeret, eller udpeget som
aflæselige på niveauet af (bevægelser mellem og indenfor) kategorier og subjektposi‐
tioner, og med konteksten som specificitetsmarkør – og som beholder for de diskursive
praksisser (ved den socialpsykologiske optik), kommer her et forandringsblik, som læg‐
ger sig i et andet plan. Her opstår forandring gennem differentieringer af spacetime‐
mattering. Vi må se, hvordan dette kan/ikke kan ’intra‐agere’ i eksperimenterne. Må‐
ske giver dette plan en anden mulighed for at blikke subjektivitetskonstitueringerne?
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift