EN NY START - DPU

kommende elev. Efterfølgende skal vi se på, hvordan de kommende x‐skoleelever iagt‐
tager sig og skoleliv i momentet ”beslutningen er taget” (jf. kapitel 1, analysen af
google‐materialet). Empirien for dette er interviews fra ”tid 1”. Endelig skal vi tage en‐
kelte kik på interviewmateriale fra ”tid 2 og 3” for at trække nogle linier videre ind i
skoleåret – men stadig med fokus på den institutionelle forventningsstyring, og hvor‐
dan den umærkeligt og effektfuldt sætter sig igennem i børnenes individuelle arbejde
med at bemestre deres nye start.
Kapitlet kan umiddelbart fremstå som ’opsplittet’: Det hopper fra et sted
og tidsrum til et andet, og fra niveau til et andet (institutionelt/subjektivt). Det, der
dog alligevel skal fortætte sig, er fornemmelsen for en art sammenhæng mellem de tre
dele, som på et andet plan end den umiddelbare fortællings, binder dem sammen i en
konstruktionsfigur, nemlig et plan, som viser, at når vi retter blikket mod ny start i in‐
stitutionaliseret sammenhæng, kan ny start ikke blive til hvad som helst – det subjekti‐
ve og det institutionelle arbejder uløseligt sammen (om at etablere subjektets forbed‐
ring).
X‐skoleelever bliver til: Institutionens begyndende produktion af sig og
elever i ’den nye start’
Forud for skolestarten på den nye skole (og forud for sommerferien), foretager x‐
skolen et face to face interview med den kommende elev og hans/hendes forældre/er.
I interviewet skal man igennem en række standard spørgsmål, intervieweren/læreren
noterer svarene ned.
Ifølge skemaet indebærer interviewet, at eleven skal begrunde sit ønske
om skoleskift, og beskrive hvad han/hun er glad og mindre glad for på sin nuværende
skole. Herefter er der en sekvens, som handler om eleven som barn: ”hvad laver du
når du ikke går i skole”. Herefter en serie spørgsmål, hvor eleven skal producere reflek‐
sioner over ”hvad er den gode skole”, ”den gode lærer”, ”hvordan lærer du bedst”.
Herefter positionering af sig selv som kammerat og ’lærende’ ”hvad forventer du af
nye kammerater og hvad kan de forvente af dig”, ”hvilkeN rolle har du i gruppe”. ”Hvil‐
ke opgaver tager du i gruppearbejde”. ”Hvad er din stærke/svage side”. Herefter
”åbent spørgsmål – øvrige bemærkninger”. Fra eleven. Og bemærkninger fra forældre.
Nederst på skemaet anføres interviewers overvejelser over særlige forhold ved eller
omkring barnet, som har vist sig i løbet af interviewet. Sandsynligvis er de sidste be‐
mærkninger skrevet efter endt interview; her ligger vurderinger af eleven og af barnet,
af forældre, af motiver bag svar og undladelser af svar, vurderinger af egnethed, vur‐
deringer af skolen de kommer fra, og ’OBS anmærkninger’ om hvad man skal være
særlig opmærksom på i forhold til netop dette barn på netop denne særlige skole.
92
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift