EN NY START - DPU

Et temporalitetsblik bliver et blik for den kraft, der forandrer, og som viser sig gennem
dynamikken sedimentering–om/brud, hvor kønnet(s forandringer)/tegn og kønsfor‐
ståelser er den effekt vi kan iagttage. Det, der ”escapes” eller “exceeds” (ibid.) bliver
mulige dynamiske elementer, som kan ombryde sedimentet, det vil sige dermed også
ombryde den etablerede tid og rummelighed. Butler forholder sig altså her til tid som
en kraft i subjektiveringen, en tyngde i normerne og normernes materialiseringseffek‐
ter; kategorierne køn og seksualitet og kroppe 33 .
Butler opererer med tid på en måde, som gør, at der bliver lagt vægt på
diskursers ustabilitet og mulighederne for at omgå dem; altså bliver det muligt at kree‐
re andre “citeringer” (ibid.)/diskurser og subjektpositioner. Samtidigt viser hun også,
hvordan “normer” løbende fornys, betinget af andre sociale strømninger. Butlers per‐
spektiv kan fungere som en “påmindelse” om, at alle citater/gentagelser/strukturer
også “består” af og producerer tid inden for de kontinuerlige subjektiveringsprocesser,
som de er en del af. Med Butler får vi aflyst universaliteten (der er ikke én men en
række – lokaliserede ‐ kønsforståelser etableret gennem en række mekanismer) og
dermed er det lokal tidssætning, og en tidsforståelse hvorigennem vi kan få øje på den
’lokale’ orden. Subjektivering forstås som følge heraf også som en rodet affære, og
stabilitet/ustabilitet og kontinuitet/diskontinuitet er betinget af tidsmæssige kræfter,
indeholdt i de mekanismer, hvorved man kan overtage og eje sine egne livsbetingelser.
I ruinerne af developmentarismen, kognitionsforskning, og psykoanalysens tilbud om
stadietænkning barndomsdeterminisme mv., balancerer den poststrukturalistisk inspi‐
rerede psykologi således en forandringslogik langs med Foucault, Derrida og Butler
(Deleuze, Serres) med metaforer/analyseteknologier som ’brud’, ’forskydninger’,
’træghed’, ’gentagelse som citation’, samt med en formning af tid gennem kategorise‐
ring (eksempelvis ’barn’‐’ung’). Hovedsagelig ligger tidsperspektivet indenfor post‐
strukturalistisk subjektvidenskab immanent i blikket på konstitueringsprocesser, som:
• Træghed, gentagelser ‐ brud, forskydninger
• Subjektet konstitueres via samtidige, heterogene, multiple diskurser og
subjektpositioner indenfor diskurser.
• Bevægelser uden telos. Forandring uden ’udvikling’ (Jensen, 2005).
Tidsbegrebet bliver da et agens‐forandringsbegreb: forandring af diskurser og sam‐
menføjninger af diskurser, forandringer af kategorisammmenhænge, og magtsstrøm‐
33 Man kunne dog sagtens tænke temporalitet ind som en langt mere generativ komponent i subjektive‐
ringen end Butler gør (såvel som tidsblikke og –greb overvejende er fraværende i de arbejder, der træk‐
ker på Butler).
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 53