EN NY START - DPU

apparatus, og hvorigennem afhandlingen ikke blev til alt muligt andet, men netop til
dette, og ’jeg’ bliver til en specifik forsker (se også afsnittet ’kvalitetskriterier’ i slutnin‐
gen af kapitlet), med mulighed for at sætte nogle men ikke andre dagsordner.
Gennem de forskellige outputs af de 5 deleksperimenter, som afhandlingen vil gen‐
nemføre, vil jeg undersøge forandrede konstitueringsbetingelser for subjektiverin‐
gen/subjektivitetens tilblivelse i/gennem temporalitet, spatialitet, kategorier, materia‐
litet. I den forstand forsøger jeg at følge en ‘foucaultsk ånd’ idet han skriver: ”In my
books I have really tried to analyze changes, not in order to find material causes but to
show all the factors that interacted and the reactions of people.” (Foucault 1988:14).
’En ny start’: et intra‐aktivt, materielt‐diskursivt maskineri
Apparat er den betegnelse, som jeg vil bruge i afhandlingen, når jeg iagttager og disku‐
terer min opstilling af eksperimenter. Apparat begrebet og eksperimenttankegangen
kommer altså fra Barads apparatusbegreb, et begreb, som har langt videre implikatio‐
ner i Barads tækning, fordi det (sammen med begrebet om intra‐aktivitet) ligeledes er
et nøglebegreb til at begribe hendes forståelse af verdens tilblivelsesprocesser som
sådan og ikke alene forskerens arbejde i laboratoriet. Men jeg prøver altså her, at re‐
servere begrebet apparat, men ikke tænkningen til eksperiment‐opstillingen.
Det indebærer, at jeg må udpege et andet begreb for den aktivitet, der finder sted i ’ny
start’, i mine deltagerobservationer og observationsnoter og med elevernes iagttagel‐
ser af sig og hinanden i ’ny start’. Ovenfor omtalte jeg ’ny start’ som et produktivt ma‐
skineri, men lad os først rekapitulere, hvordan det var, at jeg betydningssatte ’en ny
start’ i kapitel 1. Her trak jeg på en Foucault tænkning om eventualisering og singu‐
laritet:
70
With eventalization, what is to be observed is created as a singularity, as some‐
thing distinct from the anonymity of the murmur, something in itself and for it‐
self. The very singularity of the observed is the absolute precondition for its mul‐
tiplicity. Only by stating singularity can we sustain a demand of reality in our ob‐
servation, while simultaneously accepting its heterogeneous and multiple qual‐
ity.” (Born, Frankel and Thygesen 2006:122f).
I google‐analysen henledte jeg opmærksomheden på, at et skoleskift kan gives mening
og retning gennem en forandringsfigur, som kan genkendes eller ligner andre former
for ’skift’: skift i arbejdsliv, skift i mulighedsbetingelser for psykiatrien, for ordblinde
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift