EN NY START - DPU

174
hvad vi har lavet, hvor man ligesom finder ud af, om klassen gør det godt eller så‐
dan noget, det mangler lidt.
Malou: Hvad er det som mangler, syns du, kan du give et eksempel måske?
Michael: Nej, det var f.eks. stavevejen, som vi skulle have haft for, jeg ved ikke
hvorfor, men vi har afleveret vores stavevejen, den som vi bruger til diktat, nu har
Malene alle vores stavevejen, og vi har lektier for i dem, og vi har ikke rigtigt fået
dem igen [..] Men jeg ved ikke engang, hvornår vi har lektier for i den, men så har
vi til i morgen at lave det, og vi har ikke fået den endnu. Der mangler lidt ligesom,
mere rush på den, synes jeg.
Malou: Er det et typisk eksempel på, hvordan du synes, der er herude, det der ek‐
sempel med stavevejen.
Michael: Ja, det tror jeg. Det føles lidt, som om der ikke er så meget tjek på det,
på hvad der foregår her, [..] Man kan rent faktisk godt lave ingenting altså og så
stadig få et godt resultat. Måske også fordi lærerne er lidt for fleksible. F.eks. det
der 2 siders spørgsmål, som vi skulle lave, der skal jeg ærligt indrømme, det har
jeg ikke fået lavet, fordi jeg har haft så meget om ørerne, så kom jeg, og så afleve‐
rede jeg så det, jeg har, og det er altså en halv side, hvor vi skulle have skrevet 2
egentlig, og så godtager han det bare og tager det bare og lægger det op i bunken
som et rigtigt svar. Der er grænsen måske lidt for lille, så skal han sige, så skal du
altså lave 2 sider til i morgen.
At blive ufuldstændigt muliggjort som ’objekt’
Med inteviewudklippet med Michael aktiveres en længsel efter reglerne fra det ’gamle
regime’. Dels i form af nogle håndhævede rutiner for brug af Stavevejen: at man får
lektier for, og at læreren dels retter opgaverne og dels bedømmer, at/om eleverne har
gjort det godt, dels ’straffer/bemærker’ når noget ikke er gjort godt nok. Dels efterlyser
han en italesættelse af klassen som en ’arbejdsenhed’, en italesættelse som anråber
klassen i en ’rangering’ af hvor godt det går. Han efterlyser også selv at blive straffet:
lærerne bør ikke lade ham sjuske med sin opgaver, ”det er lidt for fleksibelt”. Den gen‐
nemgående tråd i Michaels bemærkninger er, at i de sammenhænge, hvor han aner
praksisser som han genkender fra sit gamle skoleliv indfris forventningerne alligevel
ikke, idet subjektiveringen/objektiveringen ikke følges til dørs, den eksekveres ufuld‐
stændigt og sjusket, og han efterlades i et limbo af hverken at blive straffet eller beløn‐
net tilstrækkeligt. Han søger og pejler efter noget, som han ikke får (han ser et skole‐
rum materialisere sig for sig, men når han træder ind i det, er det alligevel ikke et rum,
han forsøger at kalde rummet til orden, men det svarer ikke tilbage).
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift