EN NY START - DPU

ning på sig og herigennem retter ind efter ’blikkets’ forskrifter for hvad der er den for‐
ventede adfærd (udøver selvdisciplin). Disciplinen, er en magtform som virker gennem
normalisering og disciplinering (subjektivering), den griber forebyggende ind for at for‐
hindre, at noget opstår, søger at etablere en bestemt væremåde, der gør en bestemt
virkemåde nærliggende. Disciplinens indgriben og formen finder sted på genstandens
daglige eksistens (Raffnsøe & Gudmand‐Høyer 2004:13), virker sammen med ‘overvåg‐
ningen’, og installerer blikket på ‘sig selv’. Disciplinen organiserer et (fysisk og analytisk)
rum:
164
Disciplinen frembringer ved at organisere ”cellerne”, ”pladserne” og ”rangordnin‐
gen” nogle komplekse rum: på en gang arkitektoniske, funktionelle og hierarkiske.
Det er rum, som sikrer en fiksering og tillader cirkulation. Den afskærer individuel‐
le segmenter og etablerer nogle operative forbindelser. Den afmærker pladser og
angiver værdier. Den garanterer individernes lydighed, men også en bedre tids‐
og adfærdsøkonomi. Det er blandede rum: reelle fordi de styrer bygningernes,
værelsernes og møblementets placering, men ideelle eftersom der udover denne
indretning projiceres nogle beskrivelser, vurderinger og hierarkier. Den første af
disciplinens store funktionsmåder, det er da etablering af ”levende skemaer”,
som forvandler den konfuse, unyttige eller farlige masse til ordnede mangfoldig‐
heder.” (Foucault 2002: 164).
Skolerummet er konstitueret gennem inddelingspraksisser (fysiske inddelinger simul‐
tant med kategoriinddelinger) på børnene på alderstrin med adskilte klasseværelser,
inddeling fysisk via stole og borde, stole og bordes fordeling i rummet og hvordan for‐
skellige kroppe placeres tæt på eller langt fra hinanden og tæt på eller langt fra læreren
(god/dårlig elev, larmende/stille elev). Fordeling af kroppe så alle er synlige og alt hør‐
ligt for læreren. Klassificering af curricula med stigende sværhedsgrad og fordeling af
elever til disse (hvor langt er man nået i “Stavevejen”) dvs. med kategoriseringer
(god/dårlig). Disciplinering af krop og adfærd via synlighed i rummet, synlighed for læ‐
rerens blik – og eget blik. Aktiviteter igangsættes og dirigeres fra læreren, og fra lære‐
rens tavle.
Ved elevproduktion i disciplineringsrummet har vi med andre ord at gøre med et inde‐
lukke (det er i den forstand et beholderrum), hvor rummet så at sige kommer før sub‐
jektet, og hvor subjektivering er en proces hvori eleverne gøres til objekter, som gør, at
de som subjekter reagerer på sig selv som objekter, som dermed forventer at blive be‐
dømt og få udstukket retninger af læreren og skolen. Subjektet er dømt af rum. Det, jeg
vil undersøge, er, hvad der sker, når subjektet ikke længere er knyttet til denne rumlige
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift