EN NY START - DPU

Her er et fokus på ’sprækker’ og ’brud’ i og med at mennesker lever subjektformede og
subjektformende liv, i specifikke (diskursive) kontekster. Det er ofte fra disse ’spræk‐
ker’, og de ’dønninger’ som sprækkerne producerer, at magten/diskursen betragtes
analytisk. Og det er ’herfra’, at indsigter om diskursen viderebringes. Et forskningsbi‐
drag fra denne position vil dermed ikke bringe indsigt om ’diskursens totalitet’, men
derimod fremvises diskurserne i form af de måder, som de samles op på og arbejdes
videre med af altid‐allerede‐subjektiverede subjekter. Det bliver hermed de diskurs‐
elementer, som virker på (udvalgte) empiriske subjekter, man studerer, som er rele‐
vante, når man studerer de øjeblikke, hvor subjektet tilbliver/agerer/enactes gennem
udgaver af subjektiveringsprocesser. Med andre ord betyder det at man beskriver og
analyserer via diskurser, hvis ’totale rækkevidde’ man ikke får undersøgt 13 .
Når jeg ovenfor skriver altid‐allerede‐subjektiverede subjekter er det for
at understrege, at der med den pædagogisk/social‐psykologiske tilgang ikke sniger sig
et autonomt subjekt ind ad ’forskningsbagdøren’. Her er ikke tale om ’metafysiske re‐
ster’ af et selvberoende individ, som er til stede forud for subjektiveringen. Man arbej‐
der ikke med et Subjekt, som står udenfor diskurserne og vælger den ene eller den
anden subjektposition i selvvalgte diskurser, men netop et subjekt, som altid allerede
er effekt af subjektivering, som mulighedssætter de næste bevægelser – det vil sige,
gør nogle subjektpositioner og nogle diskursive praksisser tilgængelige, mulige frem for
andre.
Men der finder en toning af Foucaults subjektiveringsbegreb sted. Arbejdet med sub‐
jektivering trækkes i forskellige retninger, ikke mindst som følge af arbejde med for‐
skellige optikker (eksempelvis toning af: racial subjektivering (Myong Petersen 2009)
kropslig subjektivering (Cawood og Juelskjær 2005, Cawood 2007) neo‐liberal subjekti‐
vering (Bendix Petersen 2007, Davies and Petersen 2005, Davies and Bansel 2007),
affekt og følelser (Staunæs, 2008b, 2009a, 2009b) begær (Bjerg in prep), temporalitet
og spatialitet (Juelskjær 2009b submit) kønnet og etnisk racialisering (Staunæs 2004,
2005, 2008a, Cawood 2007, Youdell 2006; Kofoed 2003, 2008b) subjektivering og ma‐
terialitet (Staunæs 2004, Højgaard 2007, Højgaard og Søndergaard 2009, Juelskjær
2007), spatialiseret subjektivering (Juelskjær 2007), kønnet subjektivering (Haavind
2000, 2007, Skelton 2001, Søndergaard 1996, 2002a, 2003, Wetherell and Edley 1999,
Phoenix 2007, Juelskjær 2001 2008, Kofoed og Søndergaard 2008, Staunæs og Sønder‐
13 Omvendt er Søndergaards køns kodebegreb (konkrete koder, abstrakte koder) måske et eksempel på
hvordan man kan forpligte sig på begge – endskønt Søndergaard udviklede kodebegreberne i dialog med
en socio‐kulturel tænkning frem for med en diskurstænkning (Søndergaard, 1996).
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 35