EN NY START - DPU

sive praksis. Det kan vende hierarkierne om. I samme bevægelse produceres Ryans
fortid og sin egen rolle i den nuværende situation som på langs med og udtryk for det
normgivende, og hans position som “magtfuld” i den forstand, at han er i stand til at
vurdere, hvem/hvad der står udenfor det normale/majoriteten.
Når han i ”tid 3” igen og igen validerer sin elevhed gennem et skolesy‐
stem som divergerer fra x‐skolen dislokerer han sig fra den institution, han i fysisk for‐
stand bevæger sig i, og skyder en anden institutionel spille/bevægelsesplade ind, som
han kan manøvrere på.
Når han går efter Amelias racialitet trækker han på sin vis også et udenfor
ind, men han spiller samtidig på tavse præmisser for skolen, som nemlig er ’hvid’ (me‐
re herom i kapitel 8) – herigennem fremviser han altså en liggende, men tavsgjort,
præmis for institutionens ’udseende’.
Lad os prøve at lege lidt mere med metaforen. Vi har her en dreng, som skaber andre
rum, som ommøblerer rum. Bytter om på ’indenfor’ og ’udenfor’, bytter om på ’stue‐
etage’ og ’kælder’ (trækker den implicitte hvidhed frem, og bruger den til at skabe rum
til sig). Han bygger og bygger, for hvis ikke, er han på spanden. Han laver en tilbygning
med fortiden – med stisystemer ind til hovedbygningen. Alt dette for at få en plads til
det, som han (efterfølgende) kan identificere sig i/bebo.
Der åbner sig dermed sagt subjektivitets muligheder blandt andet gen‐
nem at tid‐rum kategorierne fungerer som manipulerbare størrelser. Det er en subjek‐
tivitet, der samtidig kan spille på kategoriernes plade i sin majoriseringsbestræbelse.
Det er subjektivitet gennem en magtfigurering, som viser en refleksiv bemestring af
kategoriserings systemer (og af tid‐rum komplekser).
Kønsforskerens overvejelser over analysens output
I analysen, og da jeg lavede feltarbejde samt interviews, arbejdede jeg
med og imod ’forskerens’ ønske om at identificere dynamikker, der kunne/ville skabe
mindre kønspolariserede mulighedsbetingelser (hvor kønspolariserede mulighedsbe‐
tingelser eksempelvis kan være sådanne, som jeg refererede køns‐ og maskulinitets‐
forskningen for at ’finde’ i USA, GB og DK).
Analysen igennem overvejede jeg, hvordan jeg selv og andre forskere
iscenesætter modstandsbegrebet i det stærkt politiske felt som “drenge og skolegang”
er. Ryans bevægelsesmønstre viste, hvordan det, der ved første blik ligner demokrati‐
seringsprocesser samtidig danner lokale hierarkier og andetgørelsesprocesser – som
Ryan reagerer med og imod. Den form for analyse, som jeg har udført, tillader ikke at
gisne om, hvad Ryans intentioner måtte være og om hvorvidt Ryan betragter sig selv
som tilhørende en minoritet eller majoritet. Hvad analysen dog bidrager med er den
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 135