EN NY START - DPU

Den ’banale’/’deskriptive’ skoleskift bevægelse i casen er et skoleskift fra en skole på
indre Nørrebro, som var multikulturel, såvel i form af elevpopulation som i form af
pædagogik. I ’den nye start’ iagttager Maria sit gamle skoleliv som en tid og/i et rum,
hvor hun var en af/blandt de muslimske piger 90 . At være en af de muslimske piger in‐
debar at tale om ”Danskerne” som ’De Andre’, som noget hun ikke var (for eksempel
var hun ikke én, som drak, røg og gik med drenge). I interviews med mig, og når hun
taler med sine nye klassekammerater, sættes dette kategorimedlemskab som et privi‐
legium: ”Der var ikke mange, der fik lov til at være en af muslimerne, men jeg gjorde”
”jeg kunne rigtig godt lide det, dengang”, fortæller hun. På den nye skole iagttager hun
dog ikke længere sig selv som en af de muslimske piger. Hun rapporterer dette skift
som uproblematisk: ”det var ikke sådan at jeg skulle tænke over ’hvordan er det nu at
danskere gør’”. I sidste interview rapporterer hun at have mistet kontakten med sine
venner fra den gamle skole, og ydermere beskriver hun, at hun frygter at møde dem,
når hun bevæger sig rundt i sit hjemme‐nabolag, idet hun havde fået at vide, at på den
gamle skole sagde man om hende, at hun havde svigtet sine gamle venner.
Der er et ’metafysisk træk’ i opkridtningen af casen, men det, som vi skal
være opmærksomme på er ny‐start‐maskineriets produktivitet. Vi ved ikke hvad Mari‐
as skoleliv ’var’, men vi kan undersøge, hvad det kan blive til som et ’var’, i og med
’den nye start’.
Figurer for race‐ og etnicitetsoverskridelser ‐ præsentation af (elementer af)
eksisterende forskning
Den figur, som ‘Maria’ gør sig, eller iagttager sig igennem (”jeg var én af de muslimske
piger”), er ikke en figur, som jeg har ‘mødt’ hende i, i hendes gamle skoleliv, da jeg ikke
besøgte den gamle skole. Men figuren, og bevægelsen, er ’kendt’, og den er ’plausibel’.
På en multikulturel skole som praktiserer multikulturel pædagogik kan en sådan bevæ‐
gelse mod inklusion finde sted. Staunæs (2004) kalder dette omvendt kulturel hybridi‐
sering.
Hybridiseringsbegrebet (se Bhabha 1994, Hall 1996, Røgilds 2000) anven‐
des til at beskrive komplekse kultur blandingsformer, som migranter og minoritetsfolk
bliver til igennem som eksempelvis ”dansk‐pakistanere”. Men da Maria (såvel som
figuren i Staunæs’ studie), sådan som hun beskriver det, ’blander’, over‐ og afskriver
fra en ’oprindelseskategori’ som majoritet, hvid, kan aktiviteten beskrives som om‐
vendt hybridisering. Hun bliver til en anden slags hvid, måske en ’hvid‐sort’ 91 .
90
Pigerne har en række forskellige nationalitets og etnicitets kategorier med sig, men Maria taler om
dem med samlebetegnelsen ’muslimske’.
91
Se i øvrigt Cawood (2007) og Haavind (2007) for analyser, som går i dialog med’Bettina‐
figuren’/Staunæs analyse.
188
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift