EN NY START - DPU

en særlig opmærksomhed på voldsomheden af de måder som det faglige, det socia‐
le/det relationelle og det spatio‐temporale intra‐agerer idet adækvat x‐skoleelev er
under produktion: Både Line og Johan er dygtige fagligt og har et begær efter at gør en
faglig indsats. Hverken Line eller Johan har det helt nemt med venskabsetableringerne
(og hvis vi husker tilbage til laboratorium 1, er Lines konsekvens at søge på efterskole).
Hvad sker der, når det faglige/’elevhedspositioneringen’ og det sociale ikke ’svinger’
adækvat med den særlige sammenblanding af det faglige og det sociale på x‐skolen?
Hvad indebærer det, at man kan/må søge væk fra det? Idet du kan tage dig selv væk,
selv‐ekskluderer du dig, spatielt. Sammenblandingen af det faglige og sociale som fin‐
der sted i timerne indebærer at det potentielt bliver til at man ikke kan være med i sko‐
lelivet som sådan. Endvidere kommer det netop til at fremstå som selv‐ekskludering –
men måske er der heller ikke nogen veje ’ind’ i landskabet, måske kan man ikke være i
landskabet, hvis ikke man er ’med’? Hvis vi trækker en tråd tilbage til Line, igen, fra la‐
boratorium 1, så var hendes håndtering dels, at tage på sig hvordan og hvor hun skulle
agere i rum, og at hun satte sig simultant ’optaget’ og i gang, og synlig og ’til rådighed’
for invitationer.
I elevernes kritik af udfoldelsen af pædagogikken er der ikke kritik af lærerne, pædago‐
gikken eller x‐skolen, men et voldsomt ubehag ved elevernes/kammeraternes forvalt‐
ning af friheden. Og det indikerer måske noget om, at der ikke er en lærer som har det
reelle eller principielle ansvar for at kalde eleverne til orden (selvom jeg observerer, at
der bliver også kaldt til orden). En eventuel lede ved skolelivet kan dermed overvejende
rettes på elevplanet, man kan ikke adressere lærerne i forhold til tingenes tilstand 87 .
Sofaen – et særligt tilblivelsessted?
Sofaen og sofalivet har vi allerede stiftet bekendtskab med, dels i citater tidligere i ka‐
pitlet, og dels i forbindelse med analysen i laboratorium 3 (Kristians ’sofa‐skoleliv’). Før
vi skal se nærmere på x‐skolelivets sofaer, skal vi lige høre hvordan Regitze (i ”tid 1”)
fortæller om den sofa der står i hendes klasseværelse:
178
Malou: man må godt sidde og læse der [i sofaen] i timerne
Regitze: uhm. Når vi får lov af lærerne
Malou: I skal spørge først
Regitze: ja
87 Man kan altså ikke, sådan som man kunne i begyndelsen af 80’erne, gå hjem til sin mor og brokke sig
med et: ”det er altså også bare fordi at drengene ikke har respekt for Alice, at der bare er larm hele
tiden”.
Nej, den historisk aktuelle ækvivalent til den slags brok over skolelivets uorden, er ”de
andre er altså ikke modne nok til at tage det ansvar der hedder, du står selv for at lave noget” (Line)
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift