EN NY START - DPU

”In speaking and acting from a position people are bringing to the particular
situation their history as they themselves conceive it, that is, the history of one
who has been in multiple positions and engaged in different forms of discourse.
Self reflection should make it obvious that such a being is not inevitably caught in
the subject position that the particular narrative and the related discursive prac‐
tices might seem to dictate at any moment and in any episode.” (Davies and Har‐
ré 1990:37).
Undringen var: ”Man har ’historie’ med sig (”history as they themselves conceive it”
ibid.) som én, der har været positioneret på en lang række måder og i en lang række af
diskurser. Men hvordan ’bæres’ disse historier om tidligere engagementer ’ind’ i den
episode, hvor subjektet bliver til, relationelt, dvs. i de interaktive og refleksive positio‐
neringer, som til stadighed producerer subjektet? Fungerer ’historierne’ som en dyna‐
mik (en eller anden form for medspiller) i ’episoden’? Hvordan tager man sig adgang til
at studere dette, empirisk analytisk, og hvordan ’handler man det af’ teoretisk uden at
re‐essentialisere subjektet? Davies og Harré svarer ikke på den problematik, som jeg
synes, de rejser en passant, i det ovenstående citat. Og jeg ser heller ikke andre rejse
det som et presserende problem. Det implicitte svar – i Davies og Harrés perspektiv,
anno 1990 ‐ vil være, at det er diskurser og subjektpositioner, som ’bærer’. Men er det
(eller i hvilket omfang er det) et tilstrækkeligt tilfredsstillende svar? Hvad hvis diskur‐
serne og subjektpositionerne netop ’bærer’ elementer i sig, der ændrer selve indhol‐
det i ’bærer’?” (Afhandlingens side 15).
Kapitlets apparat
Afhandlingens gennemgående apparat (som blev etableret i kapitel 2 og 3) skal genan‐
vendes men forandres lidt på baggrund af den erfaring, som er høstet gennem labora‐
toriearbejderne. Herigennem viste jeg som outputs, på forskellig vis, at tid, rum og
kategorier var i bevægelse, når vi skulle få øje på, hvad subjektivitetens mulighedsbe‐
tingelse var. Herigennem præciserer jeg nu subjektivitetsspørgsmålet med Barad. Det,
som jeg udleder som karakteristisk for et subjektivitetsspørgsmål med Barad er ’lokali‐
sering’ (subjektivitet ’sker’ der, hvor der sker en lokalisering. Lokalisering som sker
gennem spacetimemattering). Det må så overvejes, hvad den betoning af lokalisering
producerer analytisk, samt hvad den giver tilbage til subjektiveringstænkningen.
Disposition
De kommende sider skal ikke læses som en opsamling ‐ selvom de umiddelbart er or‐
ganiseret således, at vi går et laboratorium igennem ad gangen ‐ men som en ny un‐
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 209