EN NY START - DPU

materielle‐diskursive/spatio‐normative lokalisering, hvor der produceres nye forståel‐
ser af hvad Nørrebro er for et ’sted’ og hvem Maria var, mens hun gik i skole dér.
Maria blev på sin gamle skole til som ’hvid‐sort’ gennem stedets materielle‐diskursive
praksisser. Hver dag tog hun nogle stier frem for andre til skole, som bragte hende for‐
bi, og hen til nogle børn frem for andre. Hun blev til gennem stedets materielle‐
diskursive praksisser hvorigennem et ’valg’ mellem at gøre hvidhed eller gøre ’hvid‐
sort’ materialiserede sig. Vi var ikke med, så vi så ikke hvordan det spandt af (hvis det
gjorde, overhovedet, men det er ikke centralt her). Men det gør ikke processen mindre
materiel‐diskursiv. Idet Maria skifter skole sætter hun sig dagligt ind i en bus, som frag‐
ter hende x kilometer væk fra dette sted og dets materialiserede meningsfuldheder.
Hun entrer en anden spatialitet, som kaster andre, ganske andre betydninger af sig,
hun glider sammen med andre materielle‐diskursive praksisser, som sætter nye præ‐
misser for subjektiveringsprocesserne. Den nye skole har udsigt til græsplæner – ikke
brosten, og skolen er afgrænset af omfartsveje og parcelhuse, ikke etagebyggeri. Sko‐
len er (altdominerende) en skole af etnisk danske børn og unge. Her er ingen lyd af
’broken danish’, her er ingen piger med tørklæder der afskærmer blikke fra hår. Det
første som møder én, når man kommer ind ad døren er caféborde. Og en ghettobla‐
ster som toner rummet af musik. Det kan være Tue West, Pink Floyd, det kan være lidt
af hvert. Men det byder den ankommende velkommen, på netop denne vis.
Her på dette sted, over tid, kollapser tænkninger for Maria – hendes sub‐
jektiveringsspor bryder sammen. Hun kan næsten ikke fatte, at det andet liv var hen‐
des. Men hun insisterer på at det var fint. Dengang. (Dette vender jeg tilbage til i tem‐
poraliseringsdelen, som kommer efterfølgende).
Men ikke alene er vennerne væk (og i gang med at blive ’fortidsproduce‐
ret’), stedet er væk, de materielle‐diskursive praksisser er væk. Her er intet af det, som
materialiserer valget mellem enten at gøre hvid eller gøre ’hvid‐sort’. Det er en dan‐
sker‐skole, siger Maria også: Veninder og venner eksotiserer (og gyser over), at Maria
engang var ved at begynde at gå med tørklæde/muslimsk hovedbeklædning, og da
hendes gamle klassekammerater skal på kursus i nabolaget og besøger Maria i begyn‐
delsen af skoleåret har hendes nye klassekammerater forberedt sig på, at nu kommer
alle ’bande‐lederne’. Gennem ny start maskineriet kultiveres det nye landskab som det
’frie’ det ’liberale’, det rigtigt (danske) og hendes gamle landskab som et landskab af
tvang, fravær af individualitet, fremmedhed. At x‐skolen har hvidhed som et produkti‐
vitetselement, sætter processer af ’boundary‐work’ og racisme i sving:
Malou: nej. Hvordan er det, har jeg tænkt på, altså, at komme herover på sådan
en helt hvid skole, det kan man godt sige?
200
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift