EN NY START - DPU

dette, empirisk analytisk, og hvordan ’handler man det af’ teoretisk uden at re‐
essentialisere subjektet? 4
Davies og Harré svarer ikke på den problematik, som jeg synes, de rejser en passant, i
det ovenstående citat. Og jeg ser heller ikke andre rejse det som et presserende pro‐
blem. Det implicitte svar – i Davies og Harrés perspektiv, anno 1990 ‐ vil være, at det er
diskurser og subjektpositioner, som ’bærer’. Men er det (eller i hvilket omfang er det)
et tilstrækkeligt tilfredsstillende svar? Hvad hvis diskurserne og subjektpositionerne
netop ’bærer’ elementer i sig, der ændrer selve indholdet i ’bærer’?
Udgangspunktet i denne afhandling er, at vi bliver til, relationelt, men jeg
vil gerne undersøge betingelserne for den relationelle tilblivelse. Dermed må blikket
forskyde sig, vi kan ikke gå direkte på relationerne og subjekternes gensidige positione‐
ringer, hvis vi skal spørge til hvordan de gøres mulige. Der må altså konstrueres nogle
’omveje’, som så bliver afhandlingens veje.
At rejse et eksperiment 5
Som indikeret i forrige afsnit ”iagttagelsesproblemer”, læser jeg citatet med Maren, på
en måde, hvor det indikerer en særlig form for ’væren‐på‐vej‐hed’, som potentielt stil‐
ler forskningen i et dilemma: Er vores kategorier ’for gamle’, eller skifter de allerede
kendte kategorier mening og mulighedsplan, når de aktualiseres i en så intensiv bevæ‐
gelsesfigur?
Med en mistanke om, (med en hypotese om) at der er konturer af nye
subjektivitetsformer på spil, idet vi iagttager subjektets bevægelse gennem ’ny start’,
er det måske en idé at forsøge at gå ’eksperimentelt’ frem, det vil sige: opstille nogle
forventninger, konstruere et undersøgelsesapparat, og se, om der i de outputs, som
eksperimentet producerer, viser sig en form for forskubning af problematikken. Appa‐
ratet må så samtidig netop konstrueres, så det åbner for en sådan mulighed for ’for‐
bløffelse’ eller forskydning. 6
4 Med ’essentialisere’ mener jeg at lukke forklaringen om og i subjektet.
5 Eksperimentet tænkes med afsæt i Karen Barads arbejde (1998, 2001, 2003, 2007) og dennes inspirati‐
on fra Niels Bohr. Jeg præsenterer udelukkende implikationerne af Barad/Bohr antydelsesvist i nærvæ‐
rende kapitel, men folder det gradvist ud i løbet af kapitel 2 og 3.
6 Når eksperimentet tænkes med afsæt i Barad, har apparatbegrebet samme inspirationskilde.
Apparat, som det bruges i afhandlingen, er et transformativt arrangement, som ’enacter’ hvad der kan
komme til at ’matter’ (hvor det engelske ord ’matter’ både er betydningssætning og materialisering).
Apparatet er både en ’teknisk’ måde (eller en metode til) at håndtere en videnskabsteore‐
tisk/videnskabsfilosofisk præmis, og en begrebssætning af et grundforhold ved den præmis: verden er i
stadig, uforudsigelig transformativ bevægelse, at drive videnskab i/af/med denne verden indebærer at
’opstille’ specifikke apparater hvorigennem noget kan ’matter’ og dermed undersøges. Samtidig, skal vi
se senere med Barad (kapitel 2 og 3) er apparat/apparatus også en begrebssætning for grundforholdet
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 17