EN NY START - DPU

er der en del fortællinger som handler om at finde Gud eller knytte sig til en spirituali‐
tet og herigennem afsige sig et fortidigt livsmønster.
Hvad hører vi ikke om, og fra hvor kan fortællingen ikke fortælles?
Ingen fortællinger, som trækker på ’ny start’ storylinen, handler om folk, for hvem en
ny start mislykkes, eller institutioner, som fejler i at facilitere nye begyndelser 10 .
Anderledes gør det sig gældende med denne afhandlings empiriske materiale. I den del
af materialet, som er formet af interviews med eleverne, er der tale om fortællinger
under stadig konstruktion, som også viser, hvor fortællingen ’bryder sammen’ og hvor,
hvad og hvordan den mørkelægger subjektpositioner og meningsmuligheder. Såvel
som det viser hvor og hvordan institutionens facilitering af sig som ’en ny start‐
generator’ bryder sammen.
Skoleskiftet som ’en ny start’ – på vej mod analytiske opmærksomheder
Hvad der er i spil, subjektiverings‐ og subjektivitetsmæssigt med ’ny start’ er altså hvad
afhandlingen vil undersøge. Formodningen er, som nævnt indledningsvist, at her med
ny start finder en intensivering af subjektivitetsspørgsmålet sted, og at det derfor er et
yderst frugtbart sted, at sætte ind, forskningsmæssigt. Og formodningen er, at såvel
subjekter som institutioner kan ’tappe sig på’ eller blive til igennem ’en ny start’, samt,
at i ’ny start’ er tid og rum i bevægelse/omkalfatring, i tilknytning til at subjektivitet er i
bevægelse/omkalfatring.
I forlængelse af arbejdet med ’google‐materialet’ ovenfor, er afhandlingsarbejdet end‐
videre nået så langt, at det at pege på ’en ny start’ er en selvfølgelighedsopbrydende
(Kofoed, 2003) markering af, at et fortælleforløb om at få ’en ny start’ ikke blot er en
’uskyldig’ eller ’naturlig’ forklaring til et ’karriereskift’ eller et ’skoleskift’, men derimod
et forløb som forpligter på en retning, og et mål – og som kan producere succeser og
fiaskoer.
Skoleskiftet, argumenterer jeg, kan konstrueres langs med en generaliseret kulturel
fortælling om ’en ny start’, hvorigennem skoleskiftet altså henter kulturel genkende‐
lighed (Butler 1991, Søndergaard 1996) og dermed meningsfuldhed. Derved forbinder
afhandlingen om skoleskift sig med andre skift. Det er muligt at ’engagere sig’ i hver‐
andres skift, som bevægelser gennem denne ’figur’ og de følelser og det begær, som
ligger i at gøre bevægelsen fra A til B til en bevægelse af sig selv fra en version ’1.0’ til
10 Måske en google søgning på ’fiasko’ kunne være på sin plads.
28
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift