EN NY START - DPU

c) subjektformer og institutionsformer forstås som materielle‐diskursive størrelser
dvs. tilblevet og tilblivende i intra‐aktion (dvs. i relationel tilblivelse med) andre og
andet.
d) krop som grænsesat i konkrete sammenføjnings‐adskillelsesprocesser, som giver
adgang til at forme krop med og mod andre elementer, med effekter for hvilke
’subjekt‐former’ der bliver adgang til agere i, med, mod. (kroppens dobbelte eksi‐
stens som materialitet og som objekt).
Det, jeg studerer, er ikke ’kroppen’, som den ’er’, eller ’rummet’ som det ’er’ – uden
for apparatus. Her er tale om forskning på iagttagelser af elevernes, og skolens, iagtta‐
gen – og praktiseren af ‐ sig selv og hinanden og skolelivet som sådan i den nye start
(hvad man med en Luhmaniansk forskningstilgang nok ville kalde 2. ordens iagttagelse
(Åkerstrøm Andersen 1999). Samt iagttagelser af mine iagttagelser af deres iagttagel‐
ser – hvor iagttagelser gøres mere eller mindre ’centrale’ og sammensættes med hin‐
anden gennem apparatets ’relevanskriterier’.
Den historisk konkrete, aktuelle historie‐fortælling om skoleskiftet som ’en ny start’ er
produktionen af den enkeltes – succesfulde – bevægelse i en transformationsproces,
hvor man enten bliver til ’en anden, og bedre’ eller netop til ’sig selv’. Skolelivet er en
stadig installering af dette afgrænsede subjekt, som enten klarer sig godt eller mindre
godt. Med ’en ny start’ maskineriet har jeg til hensigt dels at vise produktionen af ’en‐
keltindividerne’ og at flå denne produktions selvfølgeligheder op.
1: På den empirisk analytiske side vil jeg gerne undersøge hvorvidt, hvor langt, hvordan
det er/ikke op til det enkelte barns forgodtbefindende at opfinde og succesfuldt gen‐
nemføre skoleskiftet (her fokuserer jeg analytisk på, hvordan eleverne skal ’fremvise
sig’ gennem adækvate subjektformer, rekonstituering af sociale kategorier, korrekt
omgang med de materielle‐diskursive praksisser, som sættes af de pædagogiske regi‐
mer osv.).
2: På den teoretisk‐analytiske side vil jeg indtænke temporalitet, spatialitet, krop og
hverdags teknologier (stole, sofaer, skoleborde mv.) som både skabende og transfor‐
mative elementer i det, som man kan kalde subjektkonstituering 46 .
Det indebærer at ’efterlade’ eller sætte parentes om hverdagsforståelsen
eller common sense forståelsen af tid og rum, af kroppens grænser, og af ’individet’.
Det vil sige, at holde op med at tænke ’kontekster’ som implicitte beholdere for diskur‐
46
Temporalitet, spatialitet, hverdags teknologier er teoretisk‐analytiske begreber, som præsenteres
senere i kapitlet.
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 73