EN NY START - DPU

Som åbning præsenteres to forskellige tilgange til kropsforståelser for at
få tegnet et dilemma frem: Hvordan får vi adgang til at analysere noget som krop?
Hvornår og hvordan kan vi ’dømme krop’. Jeg præsenterer dels et ’korporeali‐
tetsperspektiv’ og dels et perspektiv hvor kroppen undersøges som ’tegnsat’.
Derefter går jeg i gang med at præsentere denne afhandlings snit på
krop, og det foregår gennem at udforske to perspektiver på forholdet di‐
skurs/materialitet, nemlig Butlers og Barads. Herigennem etablerer jeg analysegreb til
casen, mens jeg forfølger spørgsmålet om de modsatrettetheder af ’ja’ og ’nej’ til sko‐
learbejde, som Kristians elevhed kan iagttages gennem.
Analysen arbejder med at bearbejde ’krop’ i subjektiveringen. Men krop i den forstand
at jeg undersøger de arrangementer (eller Baradske apparatuser), kroppen intra‐aktivt
produceres i/af/med/som – og hvorigennem det sættes, hvad der er ’krop’ og ’andet
end krop’ – det vil sige, de specifikke agentielle cuts, som sætter, så at sige, hvor krop‐
pen ’ender og begynder’. For at gribe disse forhold/kvaliteter fokuserer jeg ind på de
specifikke tider, steder, situationer, hvor disse forskelle etableres og genskabes.
Jeg bruger begrebet ’arrangement’, af den årsag, at jeg har reserveret
apparat/apparatusbegrebet til min eksperiment opstilling, og til iagttagelser af forhold
i og med opstillingen. Men ’arrangementet’ er inspireret, og kunne have været analy‐
seret som apparatus. Arrangement/apparat blikket har så den konsekvens, at jeg efter
at have diskuteret kroppen og etableret et poststrukturalistisk og post konstruktio‐
nistisk/ny‐materialistisk fundament for at gribe den, faktisk lader den diffundere ud
eller optræde i et arrangement som indebærer, at kroppen ikke har en særstatus men
en ’samstatus’ i forhold til (andre) materialiteter samt spatialitet og temporalitet.
Den ’diskursive/tegnsatte krop’ kontra et ’korporealitetsperspektiv’
Der er en række forskellige teorier og analysegreb at lade sig inspirere af, når man er
på jagt efter, at medtænke krop i sociale processer. I første omgang vil jeg vende mig
mod kønsteoretiske og ‐analytiske arbejder for at hente inspiration, idet kroppen har
været et påtrængende anliggende for feministisk tænkning og politik op gennem tiden
(Lykke, 2008). Og følgelig er der en lang række teoretiske strømninger, som har inspi‐
reret feministisk kropstænkning. Jeg har valgt at præsentere to strømninger, nemlig
kroppen som tegn/diskurs og kroppen som ’levet’/the corporeal body. Dette for at
kridte en bane op, i forhold til afhandlingens afsæt (nemlig ’tegn‐tænkningen’), for
140
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift