EN NY START - DPU

hvor to folkeskolers skolelivspraksisser (hhv. ’mono‐kulturel’ og ’multikulturel’) analy‐
seres i et kontrasterende lys. For disse studier gælder det overvejende, at det er etnici‐
tets og nationalitetskategorierne, som analyserne går igennem. Staunæs bruger dog
betegnelsen ’sorthårede’ og ’hvidhårede’ børn, som en måde at aktivere racialise‐
ringskategorien på, hvor hun introducerer betegnelsen etnisk racialiserede kropstegn
(2004). Se også Kofoed (2005)). Foruden at der de seneste år er kommet interesse for
at studere hvidhed, som kategori og majoriseringsproces (Staunæs 2004, 2009c, Kofo‐
ed 2005, 2007, 2008a, Andreassen 2007). 93 Samt enkelte arbejder, som forholder sig til
race (Cawood, 2006), dog med race som en gennemgående og gennemgribende analy‐
tik og teoretisk/begrebs diskussion, som det første: Myong Petersen (2009).
De studier, som har set på skolens enkulturationsprocesser ud i ’det dan‐
ske’ har altså overvejende arbejdet gennem etnicitets‐ kultur‐ og nationalitetskatego‐
rierne, mens der er gryende interesse for at studere hvidhed og racialiseringsprocesser
(Myong Petersen 2007) 94 . Anderledes forholder det sig i US amerikansk og britisk regi,
hvor racekategorien aktiveres til at analysere dominansforhold, at vise hvidhedens
”slipperiness” samt fremvise hvidhed som historisk konstitueret og internt differentie‐
ret (som et enkelt eksempel, se eksempelvis Frankenberg (1993) og (ed) (1997))
Lykke (2008:112) opsummerer:
”kritiske hvidhedsstudier drejer sig om analyse af racialiserede dominansrelatio‐
ner. Denne type analyser etablerer et fokus på synliggørelse af, hvordan den
umarkerede, ”hvide” norm konstrueres, frem for alene at se på den anderledes
og ”racialiserede” anden. Der er tale om at se kritisk på de racialiserende og raci‐
stiske processer, der konstruerer ”hvidhed” som overordnet norm for og symbol
på civilisation, fremskridt, skønhed etc. [..] det er ikke nok at analysere den un‐
derordnede/ekskluderede position. For at forstå, hvordan dominansrelationer
konstrueres og reproduceres materielt‐institutionelt og symbolskdiskursivt må
der sættes kritisk lys også på den overordnede position og de intersektioner, den
konstrueres af. Feministiske hvidhedsstudier drejer sig på den baggrund om at se
kritisk på, hvordan magtordninger, der forstås som både racialiserede og kønne‐
de re/produceres, og hvordan klasseprivilegier normativ heteroseksualitet og na‐
tionalisme understøtter processerne.”
Det vil jeg se på, empirisk analytisk, indenfor nærværende kapitel, dog uden til fulde at
imødekomme problematikkens komplekse karakter (jf. Lykke, ovenfor).
93 Se Myong Petersen (2009) for omfattende præsentationer af forskningslitteraturen på de forskellige
felter, samt for diskussioner af begreber og begrebsbrug.
94 Her er genstandsfeltet dog ikke uddannelsessystemet.
190
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift