EN NY START - DPU

gaver i tid. Og udgaver i forskellige rum/landskaber. 97 Ydermere viser analysen, at
temporalitet og spatialitets greb kan være frugtbare hvis man vil se nærmere på ’kvali‐
teten’ af de specifikke intersektioner (Juelskjær, 2009a; 2009b). Med den pointering
forsøger jeg at arbejde indefra intersektionalitetsperspektivet, hvor indsigten da vil
være at gennem et spatialiserende og temporaliserende blik får vi en mulighed for at
kvalificere noget af intersektionalitetslitteraturens analysebatteri, hvor vi taler om at
kategorierne ’sammenlåser’, ’gennemvæder’, ’frastøder’ etc. hinanden i og med at de
intersekter. Med blikket på spatialitet og temporalitet i nærværende analyse fik vi altså
kvalificeret dynamikkerne af ’frastødning’ (enten/eller) i tilfældet ’Maria’. Kategori‐
medlemskaber er lokaliserede ’bemestringer’, gennemvædet af magtdynamikker. I
denne her case bliver de to skole‐ og hjemlandskaber til gennem hinanden – i en afvis‐
ning/afstødning (en enten/eller). De intersektende kategorier konstitueres da simul‐
tant gennem afvisning/afstødning, hvorigennem nogle kategoriformationer bliver pro‐
blematiske eller endog ’u‐levelige’.
Man kunne også lege lidt videre med tanken om erfaringsintersektioner, og prøve at
konstruere et ’analytisk møde’/komparation mellem ’Maria’ og Staunæs’ (2004) ’Betti‐
na’. Det kunne også være en måde at tænke en ”erfarings‐intersektion” på, og her‐
igennem at skærpe forklaringen af ’normativitets‐topologien’, og den betydning den
kan have for kategori‐kombinatorikken. Som allerede nævnt har de analytiske figurer
Maria og Bettina befundet sig i lignende landskaber og anskues begge analytisk som
’omvendt hybride’ – ’kulturelle avantgarder’. De er blevet til i normativitets‐ topolo‐
gier, som har lignende træk. Men de bevæger sig i forskellige retninger. I Marias re‐
konstituering i ’en ny start’ flytter hun sig fysisk, skolelivsmæssigt, og kategorier og
farver bringes til (relativ) ’hegemonisk’ orden i den bevægelse. Bettina bliver. Og be‐
væges gennem position som avantgarde og herfra til ’promiskuøs’ (på vej ind i luder‐
kategorien), og videre ind i en ny orden, idet hun konverterer til Islam, og begynder at
bære tørklæde (Staunæs 2005). Man kunne måske forsigtigt antyde, at det også er en
slags ’ny start’ for ’Bettina’. 98
97 Denne begrebsteknologi ’erfarings‐intersektioner’ er implicit en gevaldig ’udfordring’/afstand til main‐
stream udviklingspsykologi i den forstand at denne ville få øje på et ’stabilt selv’ der, hvor jeg nu foreslår
’erfaringsintersektioner’.
98 I forhold til kategorikombinatorik, så kunne man anfægte at jeg overser det mest nærliggende katego‐
riskift; nemlig bevægelsen fra ’barn’ til ’ung’. Andetsteds kommenterer jeg denne mangel således (Her
er ‘Maria’ kaldt ‘Stephanie’):
“Having reached this far in the analytical movements, it is possible to point at another constitutive cate‐
gory: that of child/youth, and ad that a forceful intersection at the new school is one of ‘white/Danish
school practices’ and ‘white/Danish youth culture’, and this add to the force of in‐ exclusions of mem‐
berships. To analytically ‘hold back’ the category of child/youth was a matter of not shutting down on
the analysis too fast. I have tried to show how Stephanie’s movements actualize more than that transi‐
tion, and that sort of categorized temporality. But the ‘case Stephanie’ could have been retold and reor‐
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 205