EN NY START - DPU

8. skoleklasseår bliver indenfor udenfor figuren en anden, den er ikke sat på forhånd, i
hendes nye skoleliv, den er blevet en, hun selv har ansvar for. Og som hun jo kan, re‐
flektere, og sætte. Og må sætte til stadighed. Der bygger sig et spatialitetsproblem op i
Marias liv, i form af hendes hjemmemiljø hvor hun nu må færdes på nye vilkår – i det
nye skoleliv bygger der sig et temporalitetsproblem op: hun skal hele tiden, i tid, sætte
tid og rum. Hun skal være et subjekt, der tager rummene og kategorierne på sig. Som
’sine’, altså med autenticitet eller ’ægthed’. Det handler ikke primært om at vælge et‐
nisk, men i forhold til etniciteten, at være ægte.
Man skal altså dels tænke sig selv som ansvarlig for rummet (= indsigten fra kapitel 7)
og man skal også tænke over om man nu er sig selv i den måde, man tænker over og
taler om det på. Det er ikke bare et subjekt som hele tiden skal håndtere tid og rum,
det er et subjekt der også skal håndtere sig selv, der håndterer tid og rum og med et
normativt krav om at være ægte. Spørgsmålet om ægthed mobiliserer særligt fortiden
(og fremtiden) – og en håndtering af, hvordan denne træder frem i fortællingen. Og
med Maria ser vi en subjektivitet som både håndterer/s gennem radikalt brud med
fortiden samt kontinuitet gennem en særlig insisteren på et fortidsrum hvorfra der til
stadighed kan hentes subjektivitetskonstituenter til mobilisering af x‐skole elev‐
hed/subjektivitet.
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 207