EN NY START - DPU

tionelle spatio‐temporale‐kropslige (spacetimebodymatter) usynkronicitet kan altså
indebære, at man opgiver at gå med, fordi det er at ”gå efter”. Eleverne læser hinan‐
den i denne differentiering, som når jeg spørger Kasper: ”Men gik Daniel ikke sammen
med jer [en gruppe af drenge] i begyndelsen?” Hvortil Kasper svarer: ”Nej, han gik bare
efter Asger”. Samtidig sker her, at Frida er ved at være fanget i mellem ’A’ og ’B’:
”jeg har talt med min mor om at flytte tilbage. Jeg savner mine klassekammera‐
ter. Samtidig, det ville jo bare være det samme igen – ingen gider noget, der er
larm og kaos”.
Eleverne er i en bevægelse fra A til B. At gå tilbage til A er en mulighed, men dog ikke
en mulighed, så længe man er forpligtet på transformationsmaskineriet og forbedrin‐
gen – det vil sige, ’ny start’. Frida går ikke alene, men hun går med nogle bestemte, og
ønsker sig hen imod nogle andre, og et andet bevægelsesrum. ”dem jeg går med, går
mest bare med hinanden”, beskriver hun. Hans‐Henrik beskriver pigegruppen, som
Frida er del af sådan her:
Hans‐Henrik: De fleste af dem jeg ikke har snakket med er piger, der er ikke no‐
gen drenge, som jeg ikke har snakket med, de fleste af dem er piger, som ikke går
i de store grupper og ikke sidder ude og drikker kakao sammen med os andre, når
vi sidder en halv årgang derude, dem har jeg ikke snakket med. Jeg har måske
vekslet et par ord med dem, men ikke sådan snakket. Ellers har jeg snakket med
alle, jeg er på god fod med alle, det synes jeg, det er heldigt.
Frida begærer at undslippe positionen ’stille pige’ (men indtil videre er hun blevet til,
og genkendes af andre på skolen, som én af dem fra den stille/tilbageholdende grup‐
pe 54 ). Hvad producerer dette begær? Hun er udleveret til ’ny start’ til sin egen forbed‐
ringsproces ud af kategorien ’stille pige’, og sjovt nok adækvat langs med det, som sko‐
len udpeger som den ’ideelle x‐skoleelev’; der er en længsel efter at være åben, udad‐
vendt, kreativ. Og hun lægger afstand til dem, som hun ellers ses som ’tilhørende’ og
som hun har gået sammen med. Men det er ikke ’op til Frida’ alene, det er et spørgs‐
mål om en række samtidige og relationelt betingede processer og praksisser, som pro‐
ducerer inklusion. Men Fridas producerede forventning om en bevægelse fra stille pige
til en mere udadvendt pige betinger kvaliteten af skolelivet i dette moment. Hun ’er’
ikke hvor hun gerne vil være, hun er ikke blevet ’den’ som hun havde håbet på. Man
kan måske sige, at det arbejde, som nu påhviler hende i dette moment, er, at bearbej‐
54 Viden etableret i interviews og observationer.
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 109