EN NY START - DPU

82
nens tid er derimod altid nutid. Det er ikke muligt at befinde sig andre steder end
i nutiden.” (Esmark 2000:81).
Det er en fordel, at der her ikke er tale om hverken udvikling, bevægelse, retning, fordi
eksperimentet som sådan håndterer en bevægelig størrelse, nemlig i form af ’en ny
start’. Og her er det vigtigt at holde styr på, på hvilke planer, og med hvilke midler,
bevægelse og bevægelighed kan dømmes. Jeg vil nu citere Harste i nogen længde for
at få pakket tidsgrebet ud.
”Følges Luhmanns tidsteori, opstår ikke blot alt i tid, og alle symboler markeres i
tid og får kun mening, hvis de markerer forskelle i tid i forhold til en fortid, der
samtidig huskes som forglemmelig. Tid tænkes også ud fra tiden selv, og alt, hvad
der tænkes og kommunikeres om tid, tænkes i tiden, nemlig ud fra nutiden. Al
fortid og al fremtid tænkes eller markeres symbolsk og kommunikativt ud fra nu‐
tiden. Selv fremtidige nutider og forgangne nutider markeres ud fra nutiden. Det
er endog nutidigt muligt at markere den nutidige nutid, som en forgangen nutids
fremtidige nutid. Eller en forgangen nutids fremtidige nutids forgangne fortid
(Luhmann 1968; Luhmann 1980).
Man kan skitsere dette som en form for tidstræ, hvor, blot som et ek‐
sempel, fremtid (Fr) har en nutid (N), hvis fortids (Fo) nutid (N) har en fremtid (Fr)
med en nutid (N), altså markerer en tid som Fr‐N‐Fo‐N‐Fr‐N. Dette lyder kom‐
plekst i en grad, der virker spekulativ, men i virkeligheden er det den slags tem‐
porale operationer, vi uden videre udfører i hverdagen, når vi for eksempel siger,
at ”vi vil komme til at indse, at vi burde have planlagt ud fra andre fremtidsscena‐
rier”. Vores logiske tidsbevidsthed og tidskommunikation er altså temmelig vel‐
udviklet, ‐ uden at vi lige ved det. […] pointen er, at vi nutidigt taler om en fortidig
nutid. Og om en fremtidig nutid. Vi taler også om, hvordan der tidligere var fore‐
stillinger om en fremtidig nutid, som måske ligger efter den nutidige nutid. [..]
Pointen er ikke her at følge detaljen, men at fornemme, hvorledes nutid, fortid
og fremtid krydser sig i en uendelighed.” (Harste 2007: 223‐224).
Denne ’fornemmelse’ og dens begrebsmæssige kvalificering bliver vigtig, når vi skal se
på børnenes fortællinger og deres (refleksive) tilstedeværelser i fortællinger og fortæl‐
lingselementer.
Tidskombinationerne giver mulighed for at sætte spot på hvad det er, der i nuet ræk‐
ker ud over nuet.
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift