EN NY START - DPU

tæller han om timerne i sin gamle skole, at han bare sad og ventede på, at skoledagen
skulle ophøre, og at han i timerne sad og tænkte på hvordan det kommende frikvarter
ville blive. Når han i sekvensen formulerer, at han stadig på den nye skole hader at lave
noget, er det ikke sagt fra positionen ’teenage‐drengs blaserte afvisning af kundskab’ –
tvært imod bliver det sagt i en tone af både tunghed og beklagelse:
138
Malou: hvordan er det at gå ind ad skoledøren om morgenen?
Kristian: der skal jeg hen og sidde i sofaen og slappe af, når jeg er gået lige fra
bilen
Malou: Du bliver kørt i skole?
Kristian: ja, jeg bor nede ved stationen, det er langt væk, så jeg bliver kørt, så
tænker jeg bare, sofaen, den skal jeg bare ned i, og så sætter vi noget musik
på og så sidder vi og snakker indtil læreren kommer og så tænker jeg, ’hvad
skal jeg nu udsættes for […]. Jeg hader faktisk at lave noget.
Sekvens fra interview med Kristian, 8. klasse.
”Jeg hader faktisk at lave noget” kan måske umiddelbart genkendes som noget, rigtig
mange skoleelever kan finde på at sige fra tid til anden. Der kan dog knyttes forskellig
følelsesmæssig intensitet og investering til en sådan udmelding. Intensitet og investe‐
ring, som kan have at gøre med det ’levede liv’, som udmeldingen har en eller anden
form for sammenkobling med, men som det er umuligt umiddelbart at læse ind i, eller
læse ud af, udmeldingen.
I den måde jeg gennem eksperimenterne forvalter forskningsspørgsmålet ”hvordan
konstitueres eleven gennem en ny start” bliver det relevant at se på de subjektive‐
ringsprocesser, som løber igennem udmeldingen, og som knytter barnet hertil. ”Jeg
hader at lave noget” bliver hér en indgang til at studere, ikke individet, men det mate‐
rielle‐diskursive (og spatio‐temporale) ’arrangement’ hvori udsagnet får sin distinkte
kraft, sin intensitet, sine handleformer: en krop der falder sammen, en krop der er vå‐
gen og opmærksom. Ikke med den hensigt at studere følelsen ”jeg hader”, eller isolere
kroppen, der falder sammen, men derimod at studere overgange, sammenblandinger,
transformationer og sedimenter af elevhedens mulighedsbetingelser i ny start maski‐
neriet, og i forhold til netop denne case, at studere hvordan disse overgange, sam‐
menblandinger, transformationer og sedimenter hænger sammen med elevhedens de‐
/koblinger imod udvidelser af læringsmuligheder.
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift