EN NY START - DPU
EN NY START - DPU
EN NY START - DPU
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
tæller han om timerne i sin gamle skole, at han bare sad og ventede på, at skoledagen<br />
skulle ophøre, og at han i timerne sad og tænkte på hvordan det kommende frikvarter<br />
ville blive. Når han i sekvensen formulerer, at han stadig på den nye skole hader at lave<br />
noget, er det ikke sagt fra positionen ’teenage‐drengs blaserte afvisning af kundskab’ –<br />
tvært imod bliver det sagt i en tone af både tunghed og beklagelse:<br />
138<br />
Malou: hvordan er det at gå ind ad skoledøren om morgenen?<br />
Kristian: der skal jeg hen og sidde i sofaen og slappe af, når jeg er gået lige fra<br />
bilen<br />
Malou: Du bliver kørt i skole?<br />
Kristian: ja, jeg bor nede ved stationen, det er langt væk, så jeg bliver kørt, så<br />
tænker jeg bare, sofaen, den skal jeg bare ned i, og så sætter vi noget musik<br />
på og så sidder vi og snakker indtil læreren kommer og så tænker jeg, ’hvad<br />
skal jeg nu udsættes for […]. Jeg hader faktisk at lave noget.<br />
Sekvens fra interview med Kristian, 8. klasse.<br />
”Jeg hader faktisk at lave noget” kan måske umiddelbart genkendes som noget, rigtig<br />
mange skoleelever kan finde på at sige fra tid til anden. Der kan dog knyttes forskellig<br />
følelsesmæssig intensitet og investering til en sådan udmelding. Intensitet og investe‐<br />
ring, som kan have at gøre med det ’levede liv’, som udmeldingen har en eller anden<br />
form for sammenkobling med, men som det er umuligt umiddelbart at læse ind i, eller<br />
læse ud af, udmeldingen.<br />
I den måde jeg gennem eksperimenterne forvalter forskningsspørgsmålet ”hvordan<br />
konstitueres eleven gennem en ny start” bliver det relevant at se på de subjektive‐<br />
ringsprocesser, som løber igennem udmeldingen, og som knytter barnet hertil. ”Jeg<br />
hader at lave noget” bliver hér en indgang til at studere, ikke individet, men det mate‐<br />
rielle‐diskursive (og spatio‐temporale) ’arrangement’ hvori udsagnet får sin distinkte<br />
kraft, sin intensitet, sine handleformer: en krop der falder sammen, en krop der er vå‐<br />
gen og opmærksom. Ikke med den hensigt at studere følelsen ”jeg hader”, eller isolere<br />
kroppen, der falder sammen, men derimod at studere overgange, sammenblandinger,<br />
transformationer og sedimenter af elevhedens mulighedsbetingelser i ny start maski‐<br />
neriet, og i forhold til netop denne case, at studere hvordan disse overgange, sam‐<br />
menblandinger, transformationer og sedimenter hænger sammen med elevhedens de‐<br />
/koblinger imod udvidelser af læringsmuligheder.<br />
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift