EN NY START - DPU

118
[T]eachers and students habitually came to presuppose one widely circulating
model of identity more often than all these others: “Girls are less troublesome,
smarter and more promising than boys”. This model [Promising Girls and Un‐
promising Boys] circulates somewhat widely across American society and Ameri‐
can schools, increasingly so in recent years. (Wortham 2006: 53)
I en London undersøgelse af unge maskuliniteter tager Frosh, Phoenix og Pattman
(2002) til genmæle overfor en stigende bekymring i Storbritannien, om at der skulle
finde en maskulinitetskrise sted (“masculinity in crisis”, Frosh et al 2002:2). I deres
forskning opdagede de blandt andet, at drenge opbygger status ved at gøre oprør mod
voksnes autoritet samt skolens indlæringsprocesser. Deres analyser viser, hvordan
denne maskulinitetsform (oprør mod autoriteter og indlæring) var dominerende og
foreskrivende i den forstand at den fungerede som social regulering drengene imellem,
og det indebar, at det at være både fagligt ambitiøs og populær ikke var nemt for
drengene at kombinere. Analyserne viste derudover også, at homofobi var omsiggri‐
bende og formede drengenes indbyrdes relationer. 56 (vedrørende homofobi, se her
også Renold 2002. Endvidere se Alpert 1991, Foley 1991, Mac an Ghaill 1994, og Weis
1990, om elevers modstand mod akademisk indlæring/skolearbejde).
I Danmark kan man finde en variant af den model, som Wortham fremanalyserer i
USA; og som Frosh, Phoenix og Pattman også har fundet (se endvidere Epstein et al
1998). Når man ser på den danske situation, er fortællingen om drenge i skolen ikke, at
drengene mangler potentiale, men at skolen generelt er ude af stand til at “aktivere”
dette potentiale. I sidste ende betyder det, at skolen svigter disse drenge langt mere,
end at drengene fejler i skolen (Bjerg 2007, Staunæs, 2005). Et fremherskende syns‐
punkt er, at den nuværende situation skyldes en indlæringsmodel, som favoriserer
pigers måde at lære på. Denne model beror på en dikotomi af piger og drenges indlæ‐
ringsmuligheder, der er kædet sammen med et særligt syn på “kønnede hjerner”
(Knudsen 2005, Zlotnic 2004), og dette kædes endvidere sammen med en maskulini‐
tetsmodel, som antyder, at en “rigtig dreng” er mere livlig end en pige (Knudsen 2005,
Nordahl 1994). Her er altså et (populærvidenskabeligt) synspunkt som er knyttet til
neurovidenskaben (for kritikker af disse, i et neurovidenskabeligt perspektiv, se Ger‐
lach 2008, Schilhab 2008b) Et andet synspunkt, eller position er en social psykologisk,
konstruktionistisk position, som ser maskulinitet som effekt af diskursive kønsskabel‐
56
Det var desuden centralt for Frosh et al forskningen at analysere de steder, hvor maskuliniteter kryd‐
sede spor med race og klasse.
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift