EN NY START - DPU

Når Barad skriver, at “outside of particular agential intra‐actions, ’words’
and ’things’ are indeterminate” (Barad 2003:820), så skal citatet tages på ordet, såvel
på et epistemologisk som ontologisk plan. Det er post‐repræsentationalisme; det er
ikke diskurser som filter for materialiteter eller som producent af materialiteternes
materialiseringseffekter; det er uadskilthed mellem væren og viden (Barad 1998, Ca‐
wood 2007). Onto‐epistem‐ology, kalder Barad det (1998, 2007).
Det som er relevant – som er grundfiguren for nærværende afhandling i forhold til Ba‐
rad, er understregningen af, at det er en post‐ontologisk ontologi. Pointen er, som
ovenfor citeret, at udenfor specifikke intra‐actions, “things and matter and discourse
are indeterminate” (Barad 2007: 244). Der er ikke noget der ‘er’ før eller udenfor intra‐
aktiviteten. Det er en tænkning, som er produceret blandt andet gennem indsigter fra
feministisk tænkning, poststrukturalisme, feminist science studies. Det er en tænkning,
som byder, at ‘fænomener’ allerede er materielle‐diskursive konfigurationer. At ‘ting’
allerede er materielt‐diskursivt. At tænke dette sammen, er ikke ganske nyt, og Barad
ligger som sådan relativt på linie med tænkere som Haraway, og hendes figur det ma‐
terielt‐semiotiske, men har andre begrebsteknologier og anliggender. Det handler altså
om intra‐aktiv tilblivelse, og ikke om ”apriori givenness of the world” (Barad 2007).
Forandring og agency i intra‐aktionen
Agency bliver et anliggende, og også et anliggende for reformulering, idet materialitet
gives en anden slags status. Agens hører ikke til subjekter eller objekter. Eftersom sub‐
jekt objekt status sættes som effekt af specifik intra‐aktivitet. Agens er: ”Agency is
’doing’ or ’being’ in its intra‐activity” (Barad 2007:178), det er det ”space of possibili‐
ties” (Barad 2007:182) som åbner sig idet eksklusioner/’cuts’ er u‐afgørbare og u‐
endelige; under stadig bevægelse – hvor der sker ”iterative reconfigurings of topologi‐
cal manifolds of spacetime‐matter relations – through the dynamics of intra‐activity”.
(Barad 2007:178). Agency er altså ikke noget, der kan placeres enten hos humane eller
hos non‐humane agenter.
Afhandlingens interesse for Barads ’agentielle realisme’ og bud på et ma‐
terialitetsperspektiv handler, som fortalt indledningsvist, ikke mindst om de overvejel‐
ser over tid og rum, som ligger i tænkningen (og at heri gentænkes agency og foran‐
dring) 41 . Lad os vende tilbage til tid og rum, nu, hvor Barads tænkning er pakket lidt
mere ud.
41 Teoretiseringer af relationelle rum og non‐lineær tid bliver mere udbredt disse år, ikke mindst som en
effekt af at poststrukturalistisk tankegods arbejder indenfor mange discipliner.
Noget af det, som jeg holder af, ved Barad, er hvordan, at hendes tænknings ambition
blandt andet er at ’placere’ mennesket som ’af’ verden og ikke ’i’ verden. Et ’posthumanistisk projekt’,
60
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift