EN NY START - DPU

oratorium 1 og den ’institutionelle forventningsstyring’, og se på hvad de to elevers
’gehør’ for hvad der forventes på x‐skolen, kan udpege om elevhedernes (relative) ret‐
ningsbestemthed.
Jacob kommer fra en elevposition som dygtig og god elev i sin gamle sko‐
le. Gode anmærkninger, fra sin gamle skole ’sød, pæn dreng’. I ”tid 2” aflæses og me‐
stres de nye faglige og sociale betingelser for prestige: han går fra dominerende at væ‐
re fagligt aktiv i timerne (”tid 1”, skole a), til at deltage, når han synes det er sjovt, og
ellers ha det sjovt med vennerne (”tid 2”). I ”tid 3” er han i gang med at samle en ny
udgave af elevhed op:
180
Jacob: jeg ved, jeg har ændret mig siden det forældremøde, fordi der fik jeg at vi‐
de, mine forældre – jeg tror kun, de har haft en svag anelse om, at jeg ikke lavede
så meget i skolen, fordi jeg tror også, jeg har udnyttet det lidt der, at man ikke
har særlig mange lektier for herovre, og så bare når jeg kommer hjem, så bare
ringe til vennerne og så bare være sammen i stedet for. Nu har de så fundet ud
af, nu kan de godt se, nu skal du eddermaneme i gang, ikk, fordi jeg tror godt, de
ved, at jeg kan blive til noget, hvis jeg virkelig tager mig sammen
Malou: Så lige tiden inden forældremødet, prøv engang at beskrive det?
Jacob: Jo, der var jeg mest herovre bare sådan for ‐ mest for vennerne, det tror
jeg, det er sådan de fleste er herovre‐ kommet i skole, fordi her er alle ens ven‐
ner, jeg tror, jeg tog det ikke særlig seriøst faktisk, jeg tror måske, jeg nød den
frihed lidt, at man ikke laver så meget herovre, at når du får en opgave, så kan du
bare sætte dig udenfor og så sidde og snakke derude i stedet for rigtigt at lave
noget. Det var bare det.
Malou: hvordan gør du så nu når du arbejder?
Jacob: Ja, altså hvis jeg ved, at det her skal jeg have lavet, så laver jeg det alene,
fordi så ved jeg, at så kan jeg tage mig sammen, fordi hvis du er mere end 3 i
gruppearbejde, så tror jeg, der er en, der laver mere end de andre. Og så hvis jeg
ved at jeg skal lære noget af det her, så tror jeg, jeg sætter mig alene og laver
det, eller laver det sammen med nogen som ikke er mine venner, fordi så har
man ikke noget at tale om.
Malou: hvordan er det bedre?
Jacob: Hvis nu mig og Maren og Daniel og Alexander vi sætter os ude for at lave
noget engelsk, så tror jeg næsten, så ved jeg, så lige pludselig kommer Maren til
at sige, ”nej vi har slet ikke lavet noget, drenge”, og Daniel og Alexander de
kommer bare til at grine, ”nej, nej, vi behøver heller ikke at lave noget”, det tror
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift