EN NY START - DPU

228
”Appelbaum writes that ’the danger of method is that it gives over to mechanical
replacement’ (Appelbaum 1995, 89). ‘Mechanical replacement’ has nothing to do
with machines. Rather it has to do with the automatic. My hope is that we can
learn to live in a way that is less dependent on the automatic. To live more in and
through slow method, or vulnerable method, or quiet method. Multiple method.
Modest method. Uncertain method. Diverse method. Such are the senses of
method that I hope to see grow in and beyond social science.”
Her er tale om (kvalitative) forskningskriterier genereret i lyset af en ’post moderne
vending’ væk fra Sandhed, Klarhed, Viden – og altså med Law/Appelbaum: Automatik.
Virkeligheden ligger ikke og ’afventer’ forskningen, men konstitueres i interaktionen,
som forskningen dels mulighedssætter (metodisk) og mulighedssættes af/i (Law 2004,
Lather 2007, Petersen 2004, Pillow 1994, Søndergaard 2002b, Højgaard og Sønder‐
gaard 2009) Det forpligter, metodisk. ’Metoder’ er ikke uskyldige og gennemsigtige
forskningsaktiviteter (heller ikke, når ’autopiloten’ er slået til). Lather formulerer, at
”there is No Truth Through Method” (Lather 1991). ‘Metode’ må altså gen‐forstås in‐
denfor denne videnskabshorisont. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal finde på
nye (og ’unikke’) metoder, nye måder at observere på etc. og vi må også stadig forbin‐
de os med forskningslitteraturen og de erfaringer og overvejelser, som ligger dér (og
som ofte på forskellig vis resonerer elementer af det, man selv står i), men ’automatik‐
ker’ i omgang og argumentation i forhold til metoderne, som vi genkender og genbru‐
ger dem, sløver sensitiviteten overfor specificiteter og forskelsbevægelser vis a vis me‐
todeaktiviteterne. 100
Data ‐ kreata
Det er en efterhånden ’gammel’ udfordring, som gribes forskelligt. Donna
Haraway introducerede i 1991 begrebsteknologien ”situeret viden” i hendes vej ud af
objektivismens og relativismens ”gude‐trick”. Andre afviser metodebegrebet som så‐
dan, med henvisning til, at det er et begreb fra en anden videnskabstradition end den
poststrukturalistiske (Åkerstrøm Andersen 1999, Stainton‐Rogers (se Bendix Petersen
2004)) og som derfor sætter inadækvate præmisser for forskningspraksissen.
Åkerstrøm Andersen (1999) ’erstatter’ metodebegrebet med analysestrategi, men de
anvisninger til stringens og eksplicitering, som han sætter i stedet, hidrører analyse‐
processen – dvs. ’analyse‐metoderne’, og ikke ’data‐indsamlings‐metoderne’. I forhold
100 For ’danske’ bidrag til udfoldelse af potentialer, problemer paradokser og løsninger for kvalitative
metoder se: i et interaktionistisk perspektiv Järvinen & Mik‐Meyer, 2005, og kvalitative forskningsmeto‐
der med køn som prisme, Haavind (2000).
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift