EN NY START - DPU

Tid og rum og kvalitativ forskel?
Men hvad hvis vi prøver at tænke eksperimentet igennem uden at privilegere intersek‐
tionalitetsblikket – men i stedet privilegere spørgsmålet om subjektivitetens mulig‐
hedsbetingelser?
Hvilke indsigter får vi om subjektivitetens mulighedsbetingelser via intersektionalitets‐
blikket? Her bevæger vi os på kategorikombinatorikkens plan, på kombinatorikken af
sociale kategorier og det viser diskursernes smidighed og fasthed idet subjekterne ar‐
bejder dem og de arbejder på subjekterne. Her er en righed af variationsmuligheder –
og indsigter om dynamikken diskurs‐position‐subjekt, men subjektiveringen forbliver
på sæt og vis uforandret på tværs af de mange kombinationsmuligheder – der er ikke i
den forstand kvalitativ forandrethed på grund‐præmis‐planet i og imellem kombinato‐
rikken, for hvad det vil sige at være subjekt.
”Men hvad hvis vilkåret for at ’bære’ er (blevet) et andet”? Som jeg foregreb og spurg‐
te i afhandlingens indledning. Hvad er det – også – for en subjektivitet, som viser sig,
idet Maria fortæller og agerer sin transformation fra hvid‐sort til hvid? Hvad fortæller
det os om subjektivitetens mulighedsbetingelser, hvis det at være avantgarde er at
’kategori‐hoppe’ og i disse hop at mestre balanceringen af hoppet og hvordan man
eksponerer transformationen i fortælling og handling? Hvad indebærer det da for sub‐
jektiveringsperspektivet? Det må indebære at vi ikke kan blive på kategoriplanet alene,
hvis vi skal gribe subjektivitetens mulighedsbetingelser.
Spatialitet og temporalitet som det arbejdes frem her, indebærer, at grænsedragnin‐
gen ikke længere det geografiske startsted, det er hele tiden outputtet, af hvad hun
finder på, og det er hele tiden nye grænser, der skal sættes (– hele tiden intra‐aktive
cut’s.).
Maria bliver til gennem en indenfor/udenfor figur – i sit gamle skoleliv og
i sin bevægelse ind i det nye skoleliv. Og hun ’slutter af med’ en anden indenfor uden‐
for figur end den hun lægger ud med: Før var det en geografisk figur, bundet til geogra‐
fien, i form af hvor man hørte til (også manifesteret gennem spørgsmålet om tørklæde
eller ikke tørklæde), og hvad og hvordan man geografisk afgrænsede sig. I slutningen af
dered and turned into the storyline of transitions from child into youth. This might have overshadowed
other analytical elements, since this is ‐ as well socio cultural as empirically analytical ‐ a ‘strong story’ to
tell. Of course, it might just have added yet another level of analytical complexity. Additionally, one
might add that the analysis lack a perspective on class in regard to the normativities and material‐
discursive practices at the two school lives.” Juelskjær (2009b).
206
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift