Ord i sand.pdf - Brønderslev Forfatterskole

org for mere end 600 år siden. Ja, der blev du nok rigtig overrasket, hva’?!
Faktisk var hendes mor og far adelige og ejede masser af jord omkring deres
borg. Hun blev født en stormende nat. Regnen piskede ind på vinduernes
ruder, og tordenbragene var øredøvende. Hendes mor lå og skreg af smerte i
et værelse, mens kærterne langsomt brændte ned. Fødslen gik ikke som den
skulle. Der gik næsten et døgn, før der var tegn på, at veerne fik noget til at
ske. Hendes mor var udmattet af de mange smerter, og hun kunne ikke klare
det selv. Jordmoderen fortalte faderen, at kvinden ikke ville overleve fødslen,
men der var en mulighed for at redde barnet ved kejsersnit. Jordmoderen
hentede egnens kloge kone, som kunne sørge for at bedøve moren og gøre
det lettere, og dermed mindre farligt, at få skåret hende op og få barnet ud i
et stykke.
Da den gamle kone trådte ind i rummet, kom en forfærdelig dunst med
hende. Hendes foroverbøjede skikkelse vraltede hen imod sengen, og hendes
lange, grå hår dækkede for hendes ansigt, men jordmoderen kunne levende
forestille sig, hvordan hun så ud. Jordmoderen kunne ikke lide situationen,
så hun fik hurtigt slappet morens muskler ved hjælp af den gamle kone,
hvorefter hun skar underlivet op på den næsten sanseløse mor. Hun snakkede
i vildelse, og hun stod ikke til at redde. Det lille, faktisk ufødte barn, blev
langsomt trukket ud af morens mave. Barnet var helt misfarvet, næsten helt
lyseblåt. Og så var det til og med en pige! Det kunne ikke være rigtigt, tænkte
faren, der var blevet tilkaldt. Hvorfor skulle han lige få en pige? Han så
jordmoderen i øjnene, og hun kiggede febrilsk tilbage på ham. Hun viste lidt
for tydeligt, at der var noget galt. Den gamle kone gnækkede, og de to andre
så misbilligende på hende.
”Kold som vinden, og død i blodet.”
Faderen væmmedes ved hele situationen. Et dødt barn og mor. Nu skulle
han til at finde en ny kone, men, hende den unge mø på naboborgen havde
vist et godt øje til ham. Han sagde til konen, at hun skulle begrave de to lig,
mens han skred ud ad døren. Konen hvæsede hæst af ham, men hvad han
ikke vidste var, at det var netop dette, den gamle kone havde ønsket, han
havde gjort. Nu havde hun nemlig barnet helt for sig selv. Hendes knogler
raslede på vej hen til sengen, men da hun tog det lille barn op, var huden på
hendes hænder utrolig glatte. Hendes negle var ikke gule, men lange og blanke.
Hendes blodårer var ikke udstående, men kun lige synlige under huden.
Da man ikke længere kunne høre farens skridt, fjernede hun håret fra ansigtet,
og et ungt ansigt kom til syne. Hendes smukke smil bredte sig og var tilegnet
barnet på armen. Hun fremdrog en lille flaske af gennemsigtig guld fra
34
sine klæder og tog proppen af. Derpå hældte hun tre dråber af indholdet på
barnets læber, der straks blev røde som hendes egne. Som i en drøm blev den
blå farve stille forvandlet til en normal hudfarve, og brystet begyndte at
hæve og sænke sig. Dette kunne jo kun være heksekunstner, som I sikkert
allerede har gættet.
For ikke at spilde din tid, og mindst af alt min egen, vil jeg nu springe
frem og fortælle om Iris’ barndom. Hun voksede op hos heksen, der reddede
hende. Hun lærte om alt mellem himmel og jord, som alle hekse skulle,
så de af den grund kunne vide netop alt mellem himmel og jord. Da hun blev
lidt ældre, sådan cirka 65 år, stadig en ung heksealder, fortalte den endnu
ældre heks hende, hvordan hun kunne holde sig evig ung. Hun tog straks fat
på at få sin ungdom tilbage, og der forsvandt lige pludselig mange unge
mænd fra den landsby, hvor hun boede.
Nu skal du nemlig få at vide, hvordan hun gjorde sig evigt ung. Som en flot
og uimodståelig heks havde hun allerede en vigtig fordel. Mænd elskede
hende simpelthen, og hun elskede simpelthen også sig selv. Hun levede af
deres beundring og begær, men der skulle heftigere ting til for at være ung.
Det krævede en ung mands hjerteblod, et øje fra en natsværmer, to flotte skalotteløg,
ringmusklen fra en myre, og så skulle det hele blandes sammen til en
dejlig, velsmagende, (tro ikke på det!) grød, som skulle sluges, synkes, nedgylpes,
eller hvordan man nu ville tvinge den i sig, hver fuldmåne, for ellers
ville drikken ikke virke, og så skulle man starte forfra. En ung mand holdt
cirka i et halvt år, og så skulle han skiftes ud med en frisk og ny. Og det var
sådan det foregik. Ja, og så glemte jeg at nævne, at hun slog sin hekselærer
ihjel, fordi hun ikke behøvede hendes lærdom længere. Noget mærkeligt noget
at gøre mod den, der har opfostret en, tænker du nok, og jeg kan kun være alt
for enig. Uden at tøve havde hun fjernet sin hekselærer fra livets rigdom.
Sådan gik nogle år med heksebryg og forsvundne mænd, Hun måtte da
også tit flytte til en ny by. Så begyndte den nye mode: At brænde kloge koner
på bålet. Omkring 50.000 hekse blev brændt i 1500 og 1600-tallet, men
ingen af dem var Iris. Det havde du nok regnet ud, men jeg tænkte, jeg lige
ville sige det. Uhyggeligt nok gik hun glip af det sjove ved at være bundet til
en stige og så blive skubbet ind i et frådende bål. Men hun vidste godt, hvad
der foregik, faktisk var hun selv med til at angive nogle af de rare, venlige
gamle koner, der uheldigvis vidste lidt om urter. Lidt efter lidt begyndte hun
at kede sig, og så ville hun have lidt spænding i sit liv. Derfor startede hun
på at vælge unge mænd ud mellem de adelige og så brygge evig ungdom på
dem.
35